29 jun RoseeLu – Roskilde Festival 2022
Foto: Kristine Sokolowski (pressebillede)
Venue: Rising
Dato: tirsdag den 28. juni
RoseeLu kunne ikke helt forstå selv, at hun nu stod og spillede på Roskildes Rising-scene tirsdag aften. Den overvældede sangerinde leverede sine rockede popsange ud mod et stødt voksende publikum, der i de varme aftenstråler kunne nyde skøn og jordnær koncert.
3/5 stjerner
Det var nemlig en rigtig skøn koncert, og måske den mest jordnære af alle de koncerter, jeg havde oplevet på dette års Roskilde Festival. For til tider kunne det virke som om, at RoseeLu havde glemt, at hun stod på en ‘Roskilde Festival-scene’, og ikke til en afslutningskoncert på en højskole – men på en fed måde. Alt, hvad sangerinden gjorde og sagde virkede nemlig improviseret og spontant – noget faldt mere til jorden end andet – men det var kun forfriskende at opleve, at det hele ikke behøvede at være så perfekt og poleret.
RoseeLu havde medbragt et mindre band til at bakke sig selv op på scenen – som bestod af guitar, trommeslager og en omskiftende keys/synth/bas-rolle. Mere skulle der egentlig ikke til for at fylde scenen ud med sine powerfulde og rockede popsange. Resten blev båret af sangerindens genkendelige twangvokal. Crowden voksede sig langsomt større, og de forbipasserende gæster var nødt til at stoppe op og høre med i nysgerrighed over det der foregik på den pyramideformede scene.
Desuden var det den koncert, jeg indtil videre havde oplevet på festivalen, hvor der blev snakket mest til publikum oppe fra scenen. Det var helt lavpraktisk og havde lidt en stemning af ‘jamen, så prøver vi lige en sang mere, hvis I alle er friske på det’. Det gav sit bidrag til, at koncerten blev afslappende at være til – men samtidig kunne sangerinden godt have taget lidt mere ejerskab over, at det nu var hendes øjeblik på festivalen. I stedet var hun sød, charmerende og beskeden, hvilket slet ikke var et dårligt udgangspunkt for hende.
For sangerinden selv gik det allermest op i en højere enhed under de store “Fuck With My Feelings”, “Playing Alone”, mens den nyeste “I love you but you’re such a” fik en absolut stærk levering, og koncertens måske allerstørste skjulte perle blev “Overthinking”. Der var ikke mange usikkerheder at finde i sangerindens stærke pop-vokal, der løftede det hele op, og det karismatiske band – ikke mindst den ofte helte-solospillende guitarist – fyldte deres opbakkende rolle perfekt ud.
Koncerten fik sin afslutning og sangerinden kunne nu prale af at have spillet på Roskilde. Nu bliver det spændende at følge hendes karriere fremadrettet; ikke mindst når koncerterfaringen bliver større og sceneshowet kan udvikle sig. Hun skal nok blive et navn, jeg i fremtiden vil glæde mig ekstra meget til at høre.
