Nordiske Hits // Uge 25

Foto: Kakkmaddafakka // Synne S. B. Boenes (pressebillede)

Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har i denne omgang opdateret vores Nordiske Hits-playliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig på Nordens musikscene.

Leah Holm – “Blacklisted”

Med en selvsikker diva-attitude, et jazzet pop-univers, en ‘female-empowerment’ mission og en personlig fortælling om sit liv i musikbranchen, er norske Leah Holm nu klar med sin allernyeste single “Blacklisted”. Efter at have brudt et romantisk forhold med en fra den norske musikindustri, følte hun sig pludselig blacklistet på den norske musikscene, og måtte flytte til London for at finde sin egen vej i det store musiklandskab. Dette blev til en fortælling, som sangerinden havde lyst til at dele med hele verden, og som nu har fået sit udtryk i den nyeste single, der udkom i fredags. Sangerinden brugte 7 måneder i den engelske hovedstad på at eksperimentere med sin helt egen lyd – hvor hun fandt frem til en sammensmeltning mellem det jazz, pop og RnB. En sammensmeltning, der foruden at passe perfekt til sangerindens stemme og persona, også kunne bringe noget helt nyt til bordet på den skandinaviske musikscene. Alt dette kan du opleve på “Blacklisted”.

Naomi Vaughn – “ye, aha”

Som det andet nummer på vores liste, bliver vi i RnB-genren og retter øjnene mod Sverige. Nærmere rettere vi ørerne mod Naomi Vaughn, der i fredags udgav nummeret “ye, aha”. Den svenske sangerinde vil her fortælle en historie om at havne i en festsammenhæng, hvor man ikke føler sig tilpas; føler sig malplaceret eller endda keder sig. Selvom, forfesten var langt sjovere og behagelig at være til stede i, så ender man alligevel med at tage ud til et sted, man ikke har lyst til at være. Omkvædets linjer »Ye, aha, know way, shit? Damn, for real? Mhm, thats sick!« forstås ironisk, som de ting, man svarer tilbage, når et fremmed menneske fortæller en historie, man slet ikke gider at høre. Naomi Vaughn formidler på “ye, aha”‘s stærke produktion en varm og rund tekstlevering og en forfriskende og åben lyd, hvor hvor hverdagsfortællingen får sin ret, og lytteren ofte ville kunne relatere til den jordnære tematik. Nummerets udgivelse kommer desuden også med en helt ny musikvideo, hvor Naomi Vaughn ses levere historien om den ukomfortable fest, mens hun selv sidder, malplaceret midt i det hele.

Kakkmaddafakka – “Bombibidy”

Norske Kakkmaddafakkas nye “Bombibidy” er en særlig hyldest til danske lyttere, baseret på en sand historie som foregik på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Forsanger Axel Vindenes skulle tidligere på året nemlig til Berlin for at lave en kunstudstilling, da han pludselig bliver stoppet på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Han havde nemlig glemt at medbringe recepten til den mindre mængde medicinsk marijuana, han havde på sig. Det danske politi på grænsen til Tyskland var ikke helt overbevist om, at den medbragte marijuana var lovlit, og forsangeren måtte derfor, som han selv beskriver det, “vise sit charmerende fjæs” frem. Til sidst blev han sat fri, og fik lov at køre ombord på den færge, der skulle køre ham til Tyskland, mens han og politiet vinkede farvel til hinanden. Hændelsen blev inspirationen til gruppens ironiske historie om stoner-Danmark med reggae-inspirerede rytmer og vokaler der er sovset ind i autotune. Derfor vil du kunne finde linjer som: »they try to say I’m smuggling, but the bombibidy is my medicine // they try to take my medicine, but I can prove that I’m innocent«.

Ellers tilføjet:

Arkia – “Barbie”
Ella Sandberg – “Amalia”
føl som – “Brug For Dig”
Gejst – “Når du Skriger Mit Navn”
I sky – “Afstand”
iB101 – “Whiplash”
Juliane Viktoria – “E20”
Karl Kristian – “Fyr I Det Mørke”
leunbach – “hideout”
Louien – “No”
mimi bay – “Helium Cowgirl”
NÆLDE – “Well Planned Robery”
Poptones – “Climb Inside”
Raindear – “Howl”
Reitzel – “USYNLIGHEDSTRICK”
Silla Dream – “I Wanna Go Dormant”
Skott – “Evergreen”
Sløtface – “Beta”
Spielbergs – “Every Living Creature”
The Bird – “The One”
TUHAF – “Mere Guld”
Stenz & Paria – “Lalala”


Jakob Backer Schmidt
jakobschmidt@bandsoftomorrow.com