Mina Okabe – Roskilde Festival 2022

Foto: Simon Zahrtmann (Pressebillede)
Venue: Countdown
Dato: Søndag den 26. juni

Fyldt med masser af godt humør og glade forventninger til festivalens forskellige koncerter mødte folk op til Mina Okabes koncert. En koncert der åbnede Countdown scenen og som var fyldt med groovy stemning og masser af solskin.

3,5/5 stjerner

Forinden koncertens begyndelse kunne der allerede høres toner og genkendelige melodier fra Countdown scenen. Mina Okabes beskedne lydprøve, som startede cirka 20 minutter før selvkoncerten, havde allerede tiltrukket en sjat mennesker til og som tiden nærmede sig koncertstart, strømmede der flere og flere folk ind på plænen foran scenen. Præcis klokken 15 kom bandet ind på scenen og begyndte at spille, og da Mina Okabe gjorde sin entre kort efter, hujede publikum. Det var tydligt at mange havde set frem til at høre hendes musik live, hvilket også blev understreget af, at menneskestrømmen fortsatte under de første par numre.

Musikken under koncerten havde en god blanding af både stille og mere uptempo sange, hvilket gjorde at der gennem koncerten opstod en god groovy stemning. Noget der tydeligt kunne mærkes blandt publikum, og som også var tydeligt at se på scenen, når Mina Okabe en sjælden gang i mellem bevægede sig væk fra mikrofonstativet.
Specielt hendes to mere kendte numre “Every Second” og “Miss Those Days” fik sat gang i det gode humør, og publikum havde af flere omgange armene over hovedet, hvor de alt efter sangens feeling svajede og klappede i takt til musikken. På trods af den gode stemning og begejstring for endeligt at være på Roskilde Festival igen, opstod der desværre et par akavede tekniske fejl, såsom en smule forvrænget lyd hist og her. Hertil var der også lidt tekniske problemer med den elektriske guitar, som Mina Okabe skulle spille på, hvilket fremkaldte at par enkelte grin fra sangerens side. Derudover var der også en smule akavet stilhed mellem flere af numrene, hvilket dog blev reddet af publikum der klappede, når tavsheden havde stået på lidt forlænge.

Overordnet set bidrog koncerten til det gode humør, som både kunne mærkes hos publikum og ses på scenen. Dog nået Mina Skabe desværre ikke helt udover scenekanten, da hun virkede meget fastlåst ved mikrofonstativet, hvor de tekniske problemer formentlig heller ikke hjalp. Disse punkter var dog ikke at mærke på publikum, som sang glad med på numrene og så ud til at have en fest!

Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com