29 jun Fontaines D.C. – Roskilde Festival 2022
Foto: Polocho (pressebillede)
Venue: Avalon
Dato: Onsdag den 29. juni 2022
Publikum stod mere stille, end jeg nogensinde kunne have forventet til en koncert med Fontaines D.C. Men det var svært at forvente andet af den store folkeskare, der var samlet i Avalon-teltet, når bandet de kom for at se, ikke leverede så meget andet end en ‘another day at the office’-koncert.
2,5/5 stjerner
Det var svært ikke at blive en lille smule skuffet over koncerten med Fontaines D.C. på festivalspladsens åbningsdag på Roskilde. Den irske femkløver, der blev formet i 2017, skulle nemlig gæste dyrskuepladsen på et tidspunkt, hvor de som band virkede mere relevante end nogensinde. Tilbage i april udgav de nemlig deres succesfulde tredje album Skinty Fia – et album vi her på redaktionen kårede til at være gruppens hidtil bedste. Der var derfor mange nye sange, man som fan af bandet kunne se frem til at komme ud og høre live for første gang. Og det var en fed oplevelse at høre sangene live. Det var bare ærgerligt, at koncerten blev så intetsigende og upersonlig.
I mit stille sind undrede mig over, hvorfor der overhovedet ikke var energi i den store crowd, når musikken oppe fra scenen smadrede så meget igennem. Men så gik det op for mig, at bandet nærmest intet havde gjort for at nå ud over scenekanten og ned til sit publikum.
Det ville ikke være en stor underdrivelse at sige, at den karakteristiske forsanger Grian Chatten nærmest ikke sagde mere to ord til sit publikum under hele koncerten – og det ene ord var “Roskilde”. De store fællesklap-seancer og vift med armene ud mod menneskemængden fik revet folket med i cirka ti sekunder ad gangen, før energien lagde sig ned igen. Selv da bassist Conor Deegan III begyndte at hamre sin bas i gulvet, som et eksplosivt led i sceneshowet, så virkede det konstrueret og indøvet – og man tænkte ‘jaja, det sker jo nok til hver eneste koncert det der’. Hvilket man godt kunne regne ud, men derfor kunne man i det mindste prøve at få det til at virke en smule spontant.
Sangene sad til gengæld rimelig meget i skabet – og når jeg siger i skabet, så er det selvfølgelig med den helt uperfekte og upolerede lyd, hvor alting, i allerfineste punk-ånd, falder lidt rodet og skævt af hinanden, og vokalen klinger skingert og til tider ude af intonation. Men var det netop det bedste ved det hele; at bandet bare smadrede igennem – dog uden de store dynamiske variationer undervejs. Godt at høre på, det var det i hvert fald.
Det siger vist sig selv, at de største momenter blev, da de store sange kom på, og her var det særligt “Boys In a Better Land” fra 2019, der ramte noget særligt og blev en slags højdepunkt for hele koncerten. Måske lige bortset fra “I Love You”, som de sluttede koncerten af med, og som var storslået og helt passende at slutte det hele af på. Ikke mindst for mig, som havde glædet sig til lige præcis det nummer hele vejen igennem. Nummeret sluttede og Grian Chatten sagde et hurtigt “Thank you” og hele bandet gik ud. Publikum måtte stå forvirret tilbage, og bare acceptere, at koncerten fik den bratteste afslutning, man kunne forestille sig. Hvilket jo passede fint ind i den upersonlige stemning, der allerede fra starten af, var lagt for dagen.
Det var ikke en decideret dårlig koncert, men jeg gik skuffet derfra. Jeg havde forventet mere af den stadig fremadstormende punk-gruppe fra Dublin – netop fordi jeg virkelig har haft let ved at elske deres originale tilgang til genren og deres poetiske tekstunivers. Det må blive langt bedre næste gang. Det håber jeg i hvert fald.
