24 jun Efterklang – Plexiglass
Foto: Aylin Gungor (Pressebillede)
Label: City Slang
Udgivelsesdato: Tirsdag den 21. juni 2022
En atmosfærisk EP er akkurat landet fra Efterklang. Bandet har endnu en gang skabt et musikalsk eventyr, som kun kræver, at du tør lade dig forføre.
4,5/5 Stjerner
Efterklang har faciliteret rumrejser siden årtusindskiftet, hvor lytteren blot skulle sætte skiven på for at rejse mange tusind kilometer væk. Bandet har gennem årene udgivet over et dusin albums og EP’er. De er akkurat udkommet med deres nye EP Plexiglass, som består af både gamle og nye sange, som ikke har været udgivet før.
EP’en sættes i kredsløb med resten af trioens plader, hvor den deler samme molekyler som de forrige udgivelser. – den ebber af erfaring og smukke toner.
Efterklang er mestre i at starte deres udgivelser med numre, som lokker lytteren ind i deres univers, og “Circles“ på Plexiglass er ingen undtagelse.
Musikstykket starter ud med en gentagende og insisterende synth, som lyder som en rumraket, der er i gang med at starte op. Maskineriet bliver fulgt med en let hvisken, som kan associeres med et spændt publikum, der venter på, at rejsen begynder. Teksten lyder derefter // black and gold – black and gold – reaching for the stars // – opstigningen begynder.
Nummeret udvikler sig med forsangeren Casper Clausens smukke vokal som benzin. Halvvejs igennem nummeret har lydbilledet vokset sig til det atmosfæriske billede, som kendetegner bandet, og den storslået følelse overtager kroppen. Når forsangeren går op eller ned i tempo og toner, følger musikken med. Det er et varetegn for Efterklangs lyd – symbiosen mellem vokal, tekst og lydbillede.
Når man sætter Plexiglass på, så flyver lytteren rundt i deres univers. Man besøger forskellige planeter, som består af sange, der har hvert sit udtryk. I EP’ens tredje nummer “Limitied Memories” er vi landet på en middelalderlignende planet. Nummeret starter ud med dybe blæsere, som sender lytteren tilbage til de store middelalder haller, hvor akustikken er en smule skrattene og bombastisk. Det efterfølges af et statisk stykke, hvor teksten lyder: // hunted by the acient lies //. Man er nu fuldstændig bevidst om, hvor bandet har taget en med hen.
Efterklangs musik er ikke bare en vokal med instrumenter til. Det er fortællinger, som danner billeder hos lytteren. Hvert nummer på pladen viser de fineste, korte, små historier, som kan skabe billeder for det indre, hvis man tør give sig hen. Alle numrene på EP’en er yderst velproduceret, og det kan tydeligt høres, at hvert instrument er velplaceret med høj nøjagtighed for, at det understøtter fortællingen.
Pladen er en helstøbt plade, hvor overgangene fungerer som en rød tråd. Mellem det første nummer på pladen “Circles” og dets efterfølger “Laughing in The Rain”, slutter og starter de med den samme insektlignende lyd. Numrene har dog samtidig en klar adskillelse i tempo, hvilket gør, at man som lytter ikke bliver forvirret over skiftet.
Det sidste stop på Plexiglass’s rejse er nummeret “Brænder”, hvor Casper Clausen synger på dansk. Nummeret minder om Asgeirs univers, fordi når Asgeir synger sine tekster på original sproget Islandsk, kommer der en anden dybde i hans stemme end de engelsk indspillet numre.
“Brænder” har den ekstra energi og ømhed i forhold til resten af pladen. Tempoet er sat ned og nummeret er kortere. Teksten står i forgrunden, hvor et klaver understøtter. I slutningen af nummeret lægges der en anden stemme på, som fungerer som bassen på nummeret, hvilket er et skinnende symbol Efterklangs kreativitet.
Pladen er fyldt med overraskelser og små geniale musikalske påfund, der gør, at man ikke keder sig igennem værket. Det er tydeligt, at musikerne ved, hvad de laver og har gjort det i mange år. De formår dog stadigvæk at forny sig og ikke henlægges i klicheer. Jeg savner dog flere tekster på dansk, da det får forsangerens stemme til at poppe det ekstra.
Efterklangs nye EP Plexiglass er fyldt med fantastiske stykker musik, hvor lytterens rejse er planlagt ned til mindste detalje. Det er en rejse til ydre planeter og andre dimensioner, som får lytteren til at læne sig tilbage og nyde fortællingen, imens den udfoldes.