29 jun Drew Sycamore – Roskilde Festival 2022
Foto: Simon Zahrtmann (Pressebillede)
Venue: Orange
Dato: Onsdag den 29. juni
Drew Sycamore leverede en professionel og selvsikker optræden, da hun onsdag aften åbnede Orange scene. Et show hvor alt var nøje tilrettelagt, og som samtidig gav publikum det, de ville have: En masse god musik, som man nemt kunne synge med på og danse til.
3,5/5 Stjerner
Endelig blev det dagen, hvor hele festivalspladsen åbnede op, og det betød at lige så snart hegnet blev skubbet til side, var der kæmpe kø for at komme inde på området – for allerede en time efter åbningstidspunktet skulle Drew Sycamore åbne Orange scene. Som altid er det lidt af en ære, at få lov til at åbne denne scene, og at det lige netop var hende, som er blevet spurgt, undre ikke. For hvis der er en som virkelig har sat sit præg på den danske musikscenen i nyere tid, må det siges at være Drew Sycamore. Foruden at have flere store radiohits, som man må mene at være kendt af stort set alle i Danmark, er hun også første kvinde til at nå top 10 listen inden for ‘mest spillede musiker’ i radioen. Derudover har hun vundet flere priser, såsom Carl Prisens ‘årets komponist – pop 2022’ og ‘årets radiohit 2022’ samt Danish Music Award‘s ‘årets danske solist 2021’ og ‘årets radiohit 2021’. Herudfra må jeg indrømme, at mine forventninger til hendes koncert på Roskilde Festival i den grad var i top, og jeg var helt sikkert ikke alene, for da klokken slog 18.00 var plænen foran scenen fuldstændig spækket til med mennesker så langt øjet rakte.
Lige fra start var der højt humør og god energi, og det var tydelige at Drew Sycamore gjorde sit bedste for at nå ud i alle hjørner af den meget store scene, hvor guitaristen en imellem også hjalp til. Hertil bar artisten også et spændende outfit, som indholdte nok lag til, at hun under koncerten kunne smide et lag fra tid til anden, hvilket gav illusionen af kostumeskift. Det var dog iøjenfaldende at koreografien samt positionenerne under de forskellige sange var nøje planlagt, og selvom det virkede meget professionelt og blev udført med en stor portion selvsikkerhed, så betød det også, at hun aldrig nåede helt ud over scenekanten. Den manglede spontanitet betød også, at man som tilskuer aldrig blev overrasket og dermed helleraldrig tryllebundet, som man kunne have håbet på. Når det er sagt, bød koncerten på en rigtig fin musikoplevelse uden betydelige fejl, og med en god blanding af stille og uptempo numre såvel som kendte og mere ukendte sange. Et variation der betød, at der var lidt til en hver smag, og at der virkelig kunne blive givet gas, når det endelig gjaldt.
Et af det numre som virkelig skar igennem var nummeret “Let Me Love You”, hvor publikum skrålede så meget med, at Drew Sycamore dårligt nok behøvede at synge med selv. Til sidst sluttede koncerten af med to af hendes største hits “45 Fahrenheit Girl” og “I Nanna Be Dancing”, som bød op til en masse dansen og hoppen – syngen og hujen. Det er var altså en generel god stemning blandt hele publikum, som modtog alt musik med kys hånd.