13 jun Bette – SYD FOR SOLEN 2022

Foto: Laura Ioana V
Scene: Højen
Dato: Søndag den 12. juni 2022

Mange, fra det ellers imponerende store publikum, begyndte at forlade koncerten før tid, da Bette + band ikke rigtig virkede motiveret for at få skabt den dansefest, som hendes sange ellers lægger op til.

2.5/5 Stjerner

Solen bagte ned over “Højen”-scenen, da Bette med et par minutters forsinkelse gik på scenen, for at skyde den sidste dag af koncerter på Syd For Solens lille scene i gang. Foran scenen var der gået strandstemning i publikum, og folk havde placeret sig mageligt på tæpper foran scenen med jakkerne bundet om livet.

Et overdådigt trommefill gav signal til, at nu var det tid til at rejse sig op, og som en vaskeægte popdiva indtog Bette scenen, og stillede sig magtfuldt midt på scenen.

Det nu stående publikum viste sig at være ganske stort – tilsyneladende var det lykkes Bette at tiltrække de mange gæster, der kort tid forinden havde nydt et flot show af Coco O. på den store scenen få meter derfra.

Det første nummer blev desværre en anelse tynd omgang, og det var som om, at Bette fik det forkerte ben først ud på scenen. Hendes bevægelser virkede stive og bandet spillede lidt, som var de en undskyldning for sig selv. Man fik lidt følelsen af en uambitiøs fremtoning, som ikke rigtigt kunne leve op til de ellers ambitiøse sange, som Bette har i sit repertoire.

Undervejs var det svært at adskille den ene sang fra den anden. For selvom de poppede R&B-toner både er behagelige og groovy at lytte til, så gik det lidt i sig selv, når motivationen for at skabe en dansefest manglede. Der var glimt i koncerten hvor Bette lod sig rive med, og spillede med store armbevægelser, og det var uden tvivl i de situationer, hun var bedst. Bevægelserne og udstrålingen går hånd i hånd med publikums engagement – og desværre var bevægelserne det meste af tiden tilbageholdende.

Stemningen blev kortvarigt hævet, da der (lidt ud af det blå) startede en trommesolo fra den ellers anonyme trommeslager. Til gengæld var soloen det virkemiddel, der skulle til, for at løsrive publikum fra deres sludren, og rette blikket op mod scenen. Til Bettes ros må man sige, at hun formåede at gribe den mulighed publikum (og trommesoloen) gav hende. Det sidste kvarter var festligt for den del af publikum, der var blevet tilbage – desværre fungerede det kun som en reducering i en kamp, hvis resultat man godt kunne regne ud allerede inden halvlegen.

Bettes bagkatalog er et bevis på, at hun er en artist med meget mere potentiale end det hun viste i dag. I dag blev hun heldigvis – med nød og næppe – reddet af den solskin, som hun som en af de eneste af dagens optrædende, kunne nyde godt af.