30 maj Viagra Boys – Voxhall

Foto: Steffen Jørgensen
Venue: Voxhall
Dato: Torsdag den 26. maj 2022

Svedende overlæber som længtes efter flere øl, som blev kastet ned i svælget og dernæst på gulvet, fyldte Voxhall, da Viagra Boys lod vildskaben slippe fri. Det var en varm, intens og eksplosiv aften i det uperfektes tegn.  

5/5 Stjerner

Kristi Himmelfartsdag er oprindeligt tænkt til eftertanke og bøn, dette skete dog ikke den sene aften på VoxHall. Der blev derimod åbnet for sluserne og afladt dagligdagens frustrationer. Viagra Boys er et svensk punkband, som ikke er bange for at lyde grimt og ved siden af, hvilket giver dem deres charme. De er kendt for at have elementer i deres musik, såsom blæsere og synth indspark, der springer rammen, imens de påtaler det politiske landskab på en humoristisk og overbevisende måde. Der var derfor lagt op til en aften, som undertegnede havde glædet sig til i to år. Koncerten havde nemlig lidt under corona – og derfor udsat adskillige gange. 

Salen ebbede af spændte blikke og øldrikkende munde, inden Viagra Boys gik på. Evil House Party skulle oprindeligt have opvarmet for bandet, dette blev dog sprunget over, og hovednavnet gik på et kvarter for sent. Det kan blandt andet skyldes, at folk stadigvæk stod i kø til garderoben, da klokken slog 21:00.

Viagra Boys besidder en helt special evne. De forstår, hvordan man lader publikummet vente på den rigtige måde. Koncerten startede derfor med, at en saxofonist gik ind på scenen og spillede de koncerthungrende fremmødte, op i energi.  

Der var flere af numrene, hvor mellemstykkerne var lange, og forsangeren Sebastian Murphy lagde sig ned på de mørke brædder, fordi han nød musikken lige så meget som publikum. Der blev givet plads til, at instrumenter kunne fyldet det de ville af det seks personer store band. Viagra Boys havde det klassiske punk set-up med guitar, bas, trommer, hvortil saxofonisten udfyldte en stor plads i det musikalske udtryk, hvortil en hvid cowboy fyrede energi af på et keyboard og bongotrommer.

Viagra boys fyldte perfekt deres halvanden time lange koncert ud, og hvert nummer og interludes havde deres berettigelse og fyldte salen op med spænding og eksplosivitet, der blev udtrykt i moshpits og crowdsurfing.
Mellem de store energiudladninger blev tempoet sat ned og publikummet fik mulighed for at trække vejret igen. Dette er et eksempel på, at Viagra Boys præcist ved, hvad de laver. De var ikke bange for at tabe publikummet med de små pauser med digt lignende oplæsninger. De vidste derimod, at det blot gav mulighed for folk at genoplade og tørre sveden af panden. 

Det skabte dog også forvirring. Da koncerten sluttede, og de skulle til at spille deres ekstranummer, forblev lyset slukket, mens der kom en ukendt countrysang over højtalerne. Man vidste ikke, om lysmanden bare havde glemt at tænde for lyset eller om der var mening med galskaben. Tvivlen blev dog sat til skam, da den elskede saxofonist trådte ind på scenen igen, og genåbnede ballet med “Worms” fra deres debutalbum.  

Man mærkede fra start, at Sebastian Murphy var der for publikummet. Hans lettere, grimme udseende var så velbåren, at han blev det smukke i det grimme. Hans krop var fyldt med tatoveringer, en far vom som man kun kan få efter at have drukket sin andel af øller, blev akkompagneret med dans og kropsbevægelser, der kun kan laves af et korpus, der ikke har set skyggen af yoga. 

Det udtryk er essensen af Viagra Boy. Koncerten gik derfor fuldstændig i tråd med deres generelle vibe og sangen “sports”, satte virkelig sømmene i kisten. Opbygningen til sangen bestod af, at publikummet blev indviet i den tatoverede, udtryksfulde, solbrillebærende forsangers diæt. Han drikker for eksempel kun væske som er gennemsigtig og øl på tre til fem procent. Her var der igen en forventningsopbygning – fordi hvor var historien på vej hen ad? Hvilken energiudtømmelse skulle der nu til at ske? 

Den hvide cowboy, som stod bag keyboardet og bongotrommerne, var heller ikke bange for at kaste sig ud mellem publikummet. Han crowdsurfede, lod folk spille på sit keyboard og var generelt en stor del af sceneshowet. Hvilket man næsten kun kan være, når man bærer et helt hvidt outfit og cowboyhat til en punkkoncert. Intensitet og oprigtigheden genspejlede sig i publikummet, som bestod af en stor moshpit fra start til slut. Undertegnede var derfor selv en af dem, som måtte lede efter tabte nøgle mellem de tomme øldåser efter koncerten. Der kunne både findes totalt ødelagte briller og airpods. 

Sveden dryppede fra folks ansigter, og det var klart, at folk var kommet for at gå i et med musikken. Dem som var lidt ældre af alder eller bare ikke de store moshpitter havde trukket sig tilbage til balkonen. Voxhall viste, hvorfor det er ideelt til punkkoncerter. Folk var på afstand – uden at være for langt væk til ikke at blive forført af bandets charme og oprigtighed.  Disse gode kvaliteter blev akkompagneret med smukt lysshow og lyd fra Voxhalls side. Det var muligt at høre, hvad der blev sunget på scenen, selvom instrumenterne fyldte meget. 

Da publikummet forlod de klistrede gulve, var dette ordene, som gik igen: “ Det var for sindssygt”…

Viagra Boys skabte en helstødet aften, som bød på flere overraskelser og elementer, der gjorde oplevelsen til noget, som ramte de helt store tangenter. Koncerten var en energiudladning fremført af saxofon, cowboyhat og de billigste øl fra det ellers halvdyre spillested i Aarhus.