25 maj REPORTAGE: KarriereKanonen Finale 2022

Foto: USSEL // Frederik Højfeldt Nielsen / Dillistone // Frederik Højfeldt Nielsen (pressebillede)

Karrierekanonen har som altid gjort sit for at udråbe i morgens store danske musiknavn – i år var ingen skuffelse. Fem veloplagte artister gjorde sit for at løbe hjem med sejren og det eftertragtede trofæ, hvilket skabte en fest i DRs smukke koncertsal. Hver eneste af de fem artister havde potentialet til at løbe med vindertitlen, men det var Dillistone og USSEL, der trak det længste strå.

Dillistone

Dillistone fik æren af at skyde festfyrværkeriet i gang og sætte gang i publikum på en ellers regnfuld og blæsende tirsdag aften. Omringet af fem meter-høje lys-rør, der indhyllede koncertsalen i blåt neonlys, stillede Dillistone sig diskret frem midt på scenen med bøjet nakke og mørklagt ansigt. Og så blev der ellers sat gang i techno-festen. Dillistone beskriver selv sin musik som en flagermus – den har det bedst om natten – og man må sige, at den unge artist har en evne til at bringe diskoteksstemningen ind i ethvert lokale. Allerbedst var det, når han med mikrofonen i den ene hånd og en lille synthesizer i den anden, lod sin krop rive med til de velproducerede techno-beats.
En inderlig stemmeføring og en tonstung synthbas er opskriften på de fleste af Dillistones numre, og i aften fungerede det så godt, at det meste af publikum undervejs i koncerten måtte overgive sig og rejse sig fra de komfortable sæder for at få hele kroppen i svingninger. Det var afgjort en vinderpræstation, og den satte barren højt for de resterende talenter bag kulissen.

Sofie1998

Det skete noget helt særligt i salen, da Sofie1998 trådte ud på scenen, som aftenens andet act  – iført hvidt tøj, med store oppustelige hjerter i baggrunden og kun med sin vocoder til at gøre sig selskab, lukkede sangerinden langsomt sin musikalske dør op i et dynamisk og malerisk første nummer. Hun var netop blevet præsenteret som det her dugfriske skud på den danske R&B-scene, der med sin originale sangskrivning sender musik ​​direkte fra hendes hjerte og over i lytterens.

Det var et varemærke som Sofie1998 uden tøven, havde i sinde at mejsle fast hos alle gæsterne i den store sal, med aftenens performance – ikke mindst efter hendes opbakkende tre-mands band troppede op i andet nummer. Her blev selvtilliden nemlig løftet og de elektroniske toner, i følgeskab med de ærlige kærlighedstekster, blev leveret med inderlighed, udtryk og en sassy diva-attitude, der udtrykte at ingen kunne nærme sig hende. Vokalen var for det meste forvrænget, men det stoppede ikke sangerinden i at demonstrere sin stærke stemme for den store sal, ikke mindst i afslutningsnummeret. Sofie1998 har meget på hjerte, og vi gik kun derfra med en tørst efter mere.

The Jerryz

Aftenens tredje act bød på to drenge fra provinsen, der i den grad kunne finde ud af at sætte en festlig stemning i gang, hvor publikum var fanget hele vejen igennem. The Jerryz, der også går under navnene Hans Oscar Mittet og Thomas Jonassen, startede koncerten med stil, da de kom ind på scenen iført silkeskjorter, solbriller og en sort kappe. De sparkede allerede fra starten af, festen i gang med kolossal energi. En energi, der også strømmede ud fra deres to medbragte musikere.

Ved første ørekast var der ingen tvivl om, at deres musikalske univers hører til den festlige popmusik, hvor de forskellige numre samtidig har et twist – en farvning af andre genreelementer. Heriblandt hiphop og disco. Specielt deres disco nummer fik hele koncertsalen op at køre, hvilket både gjaldt på scenen og blandt tilskuerne. Ved dette nummer blev der ikke sparet på noget – hvilket særligt blev understreget da en kæmpe diskokugle blev sænket ned, og drengenes fede og koordinerede disko-moves blev fyret af, af flere omgange.

Der var ikke et kedeligt sekund i deres optræden, og ud fra den energi, der fra starten af var lagt for dagen, var det ikke overraskende, at afslutningsnummeret endte med en åben skjorte, skoene smidt og et slide på gulvet. Publikum var ellevilde, og allerede før musikken var ovre, blev The Jerryz mødt af et stående bifald.

YUMA

Der kan opstå noget helt unikt, når to mennesker, der kender hinanden ind og ud laver musik sammen. Den fornemmelse får man, når YUMA går på scenen. De blev præsenteret af værterne som ”kvinder, der er født til at synge sammen”, og den profeti blev allerede opfyldt, da den første harmoni blev sat an. 

Efter første nummer blev bandets tredje medlem præsenteret. Lidt atypisk kom en percussionist ind på scenen og satte sig midt for scenen på en cajon. Det var uventet og overraskende at høre de eksotiske rytmer og stemninger, som percussion-setuppet skabte, men det var også med til at skabe noget, som man sjældent hører. For mens den latin-inspirerede rytmegruppe satte kursen for musikkens rytmik, var resten af lydbilledet præget af tunge synthesizer-lyde. En genre-blanding der i den grad får lytteren til at spidse ører.

Attituden hos YUMA er benhård, teksterne er inderlige og samspillet mellem de to frontfigurer vidner om både musikalitet og overskud på scenen. Der var ikke en krop i koncertsalen, som ikke rykkede med, når de velproducerede build-ups droppede i satsede vokal-harmonier, der ville sætte enhver erfaren sanger på glat is. Selvom YUMA ikke løb med trofæet i denne omgang, håber vi bestemt ikke, at det er det sidste, vi har hørt fra dem – det, de har gang i, er ganske unikt, og med lidt mere erfaring på de store scener er vi overbeviste om, at det kan blive ganske unikt! 

USSEL

Aftenen skred hurtigt frem, og snart var det kun rapperen fra Sønderborg, USSEL, der manglede at lave sit show på den store scene. Inden han gik på, fik vi artistens baggrundshistorie præsenteret om, hvordan han i skolen havde siddet bagerst i klassen og langsomt foldet sine krøllede tanker ud fra hovedet og ned på papir, senere ned på Iphone-noter – og i går aftes altså fra hjertet og direkte ud til et fyldt DR-koncerthuset. Bandet, også kaldet revisorne, der bestod af saxofon, guitar og akustiske trommer, lagde de første toner for dagen, inden USSEL; maskeret og iført sort heldragt væltede ud på scenen i et mørklagt lokale med blinkende strobelys, mens han sang: »Jeg er bange for jer!«

USSEL havde gennemtænkt sit sceneshow til det sidste, og det velspillende band bragede en energi afsted, der nåede kilometervis ud over scenekanten. Særligt introsekvensen satte et mindeværdigt præg, ikke mindst da publikum blev overrasket af en velsyngende børnekor-kvartet, der sang tilbage til USSEL på de ellers tomme tilskuerpladser bag ved scenen. Det var uden tvivl i kombinationen af USSELs talentfulde sangskrivning, et gennemført og intenst sceneshow og rapperens personlige og udtryksfulde præg, der gjorde ham fortjent som en af aftenens to vindere.