11 maj Nordiske Hits // Uge 19
Foto: Søn // Phie Beckett Stenbæk (Pressebillede)
Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har i denne omgang opdateret vores Nordiske Hits-playliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig på Nordens musikscene.
Rebekka Anstem – “Tremble”
En artist, der i den grad laver interessant musik, er norske Machester-baserede Rebekka Anstem, som gennem sit ambient-folk musik skaber et kreativt soundscape baseret på lyde, hun oplever omkring sig. Singlen “Trimble” er sidste sang fra hendes nye EP Concrete After Rain, og indeholder lige præcis masser inkorporerede lyde, hvilket gør, at man for hvert lyt kan finde nye spændende elementer i nummeret. I denne sang, som tilmed også er EP’ens fokus track, har Rebekka Anstem løftet sløret for nogle af de lyde, som er blevet samplet ind: »raslende nøgler, køkken redskaber, knirkende døre, min lillebrors grin fra da han var et barn og mig der spiser en rejechips«
Søn – “Ka Ik Connect”
Anden sang på denne uges Nordiske Hits playliste er singlen “Ka Ik Connect” af den danske kvartet Søn. Kvartetten har indtil videre udgivet en håndfuld singler samt to roste og prisvindende albums. Nu er de så klar med en ny single, der bedst kan beskives som en smuk indie-hymne, som oser af sommer. Ligesom titlen røber, handler “Ka Ik Connect” om dét at føle sig afkoblet, der i sangen er koblet op på en fortælling om det moderne, fraværende menneske, som hverken kan finde forbindelsen med sig selv eller omverdenen. Altså en sang der taler lige ind i det åndsfravær, som mange af os formentlig kender til, når hverdagen bliver lidt for presset.
Tobias Rahim – “Når Mænd Græder”
Kigger man på den danske musikscene, er der særligt én artist, som virkelig har sat sit præg; nemlig Tobias Rahim, som pt står bag de tre mest spillede sang i Danmark, heriblandt “STOR MAND” og “Mucki Bar”. Nu er hitmageren klar med endnu en single, som modsat de andre ligger i en mere stille ende. I nummeret “Når Mænd Græder” tager han endnu engang fat i et emne, der blandt mange kan være tabulagt og som samtidig skubber til grænserne om, hvad maskulinitet også kan være. Med bløde trommer og et tilbagelænet keyboard træder Tobias Rahims stemme tydeligt frem, så ingen er i tvivl om denne sangs budskab.
Ellers tilføjet:
A. Fabrin – “Grib en kost og fej”
AYA MAI – “Run”
Boys and Ivy – “Kids”
Blue Wave – “Blue Wave”
Burhan G ft. Pauline – “Sommer i December”
DØSSI ft. dePresne – “wildflower”
Eli Tausen á Lava – “Heart”
First Hate – “Vampire Boi”
girlcrush – “Dysphoria! at the psych ward”
Joshua Shafir – “Tættere På”
Karethe – “I’d Do It All Again”
Maaneland – “En Underdog, En Bagdanserinde
Melis – “Get Up”
Nicklas Sahl – “Don’t Mind”
Pastel Youth – “Larmende Stilhed”
Petter ft. Benjamin Ingrosso – “Komma över dig”
ROMEO – “Tillbaka”
SIGRID – “Risk Of Getting Hurt”
Skott – “Sunshine”
The Grenadines – “Frihedsvej”
Vero – “Cupid”
Wy – “Teeth”