Nordiske Hits // Uge 18

Foto: Astelle // Ali Zare (Pressebillede)

Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har denne gang opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Astelle – “Paid”

Ugens Nordiske Hits starter ud med et mere uptempo nummer af den norske artist Astelle, som allerede fra en tidlig alder begyndte at få interesse for musik, og det har kun udviklet sig siden. Tidligere i år udgav hun sin første single, som fik masser af succes og nåede ud internationalt. Nu er hun så klar til at præsentere sin anden single “Paid”, der stikker i en helt anden retning. Hvor den tidligere single ligger i den mere poppede ende, bevæger dette nummer sig i over i tech-house genren, som med få ord vil kunne beskrives som rå, powerfull og feminin. En sang, der både vil kunne spille op til dans på klubberne, være den perfekte baggrunds musik til din næste work-out eller soundtracket til den vigtigste dag i måneden, nemlig pay-day.

Drengestreger – “Kaospassager”

En single der også er at finde på playlisten, er nummeret “Kaospassager” af bandet Drengestreger, som består af fem jyske venner; Peter på vokal, Albert på bas, Rune på trommer, Mads på klaver og Mikkel på tekstforfatning og guitar. Selvom man måske ikke lige skulle tro det ved første ørekast, er denne sang en kærlighedssang, hvilket guitarist og tekstsforfatter Mikkel knytter ord til:

– “Kaospassager” er det stik modsatte af kaospilot, hvor du rent faktisk har styr på kaosset. Når du er en kaospassager, hænger du bare på uden at være i stand til at gøre noget selv.

Nummeret er en stærk kærlighedssang der gennem markante trommer, synthesizer og et fundamental guitarspil skriver sig ind i den nutidige danske populærmusik.

Prize for the Future – “In Time”

Foruden de to allerede omtalte singler er duoen Prize for the Futures debut-single “In Time” også at finde på playlisten, og ligesom ovennævnte single er dette også en sang om kærlighed. Dog på en helt anden måde. Elektropop-duoen lægger fokus på problematikken omkring den evigtsøgen efter den perfekte kæreste i et SoMe-fikseret samfund. Dette gør de ved at skildre det store forventningspres, der hører med til den nutidige samfundsopfattelse, som de mener, er ude af proportioner, og dermed kan være ødelæggende for både nutidige og fremtidige forhold. Inspirationen til emnet komme fra duoens nysgerrighed over for kontrasten mellem menneske og maskine, hvilket også afspejler sig i det musikalske, hvor vokalen er fuld af effekter og en instrumentation med alt fra synthesizer i massevis, perkussionfyldte beats og en funky bas.

Ellers tilføjet:

ADI$ – “My Way”
APHACA – “APHACA123”

Ava Max – “Maybe You’re The Problem”
Balloon Maker – “Our Home”
CAJA – “In The Garden”
Dolly Dolores – “Night time”
Freddy Madson ft. Lleoh – “Feels Right”
Giift – “Me Time”
Go Apollo – “Hjertestop”
Hassel – “Skrald”
Jessie Ka – “Wildfire”
JOAH – “Fristil”
Josephine Philip – “She Said”
LUCALEA – “Kalder hjem”
Renay – “Good Without You”
RoseeLu – “Wasted Life On You”
Søg Fred – “Hold om Tiden”
TALIE – “Illusions”
Taralillah – “Unlock Me”
Teis Zacho – “Where U At”
thea wang – “Jennifer”
WIDE – Friendzone”

Lyt til playlisten her:

Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com