07 maj James Blake – K.B Hallen
Foto: Christopher Parsons (Pressebillede)
Venue: K.B Hallen
Dato: Fredag den 6. maj 2022
Et miks af sirener og kirkelige toner bredte sig over K.B. Hallen, da dubstepkongen med den gudsbenådede stemme i går aftes gav sit visit. Man mærkede sit hjerte, sin krop og sine trommehinder, da han forvandlede hallen til en dubstep-kirke.
4/5 Stjerner
James Blake har været længe ventet i København. Efter corona-aflyst koncert og et par års ventetid lykkedes det endelig, og det blev så med en Friends That Break Your Heart Tour, i en udsolgt K.B Hallen. Op til hans indtræden af scenen florerede et nummer der lød som hjerteslag – en passende optakt til den monstrøse lyd der så eksploderede ud i mørket, da Blake trådte frem i sine limegrønne bukser. På scenen var tre podier, besat af hver sin mand – en til strygere, en til trommer og til højre Blake på keys og sublim vokal – en smuk treenighed. Det var ingen overraskelse at Blakes stemme fangede og holdt publikum i sin hule hånd fra første strofe. Og stemmen blev ved med at forblænde under hele showet. Den tungeste bas ruskede i gulve og kroppe, og stortrommen agerede hjerteslag for salen. Der blev leget med tempoet, for James Blake er som bekendt eksperimenterende, men man kan være tryg i hans musikalske selskab.
»It’s glorious to be back« sagde Blake, og lovede at spille lidt af alt, hvilket behagede publikum. Og så gik han ellers i gang med at opfylde det løfte, med hittet ”Limit To Your Love”, der fik det jublende publikum til at synge med. På “Say What You Will”, fra albummet bag turnéen; Friends That Break Your Heart, bad han publikum synge med. De gav det et skud, og Blake forsøgte høfligt at guide; »With a little more effort. And a little more in tune«. Men hvem kan også hamle op med ham? Efter nummeret accepterede han dog crowdets forsøg: »You smashed that«.
Stemningen skiftede frem og tilbage mellem klub-vibes og mere emotionelle kuldegysfremkaldende øjeblikke. På den måde kom flere sanser i spil og man mærkede virkelig krop og sjæl under koncerten.
På ”CMYK” blev K.B. Hallen for eksempel for alvor forvandlet til den hedeste klub, og under “Life Round Here” (med Chance the Rapper) fyldtes salen af hylende sirener, vilde blink og orgeltoner. En blanding der skabte en speciel stemning.
En bølge af lys flød over publikum, mens sirener atter hylede i takt med hurtige ko-klokker, og en tranceagtig tilstand indtrådte. Det buldrede i trommehinder, ben og organer. Der var dog altid en naturlig overgang fra det heftige dubstep til de mere rolige og følsomme øjeblikke, som under ”Both Sides Of A Smile”, skabt med landsmanden Dave, hvor lyssætningen afslørede Blakes svajende skygge på K.B. Hallens kuppelformede loft.
James Blake har samarbejdet med de største artister, og har et kæmpe bagkatalog, så han kan selvsagt ikke have alle hits med. På gulvet var crowdet vilde med “Mile High” (feat Travis Scott) og der blev da spillet flere af de bedste samarbejder, men jeg savnede ”Coming Back” (feat SZA) og havde også håbet på at høre Barefoot In The Park (feat ROSALÍA).
Vi fik dog nogle af de helt gode covers, herunder Stevie Wonders ”Never Dreamed You’d Leave In Summer”. Han løftede også sløret for et nyt nummer, som København var de første til at høre. Men helt nyt var det ikke. En velkendt sætning fra 00’er-hittet ”Beautiful” af Snoop Dogg og Pharrell Williams blev nemlig gentaget over et nyt beat, og salen bød igen op til dans. James Blake er vild med København, og København er vild med ham. Han fortalte om sit forhold til Danmark, og hvordan mange af de mest specielle øjeblikke i hans karriere har fundet sted her. Han mindedes et af sine Roskilde Festival-optrædener, hvor han spilled ”Enough Thunder” og regn og torden passende brød frem. Som tak fortsatte han med ”Retrograde”, hvor han fik lov at leje med sine knapper og sin stemme, og publikum elskede det. »I’ve bloody done it again« sagde han pludselig med rystende hovede. »It’s the last song and I forgot to tell you and now I feel guilty«. Publikum tilgav ham da hooket fra “feel away” med slowthai begyndte at sive ud i lokalet. Hooket kørte på repeat mens Blake trådte ud fra sit podie for at nyde crowdet og bifaldet. Han forlod scenen og publikum gik mildest talt amok. Det heftige bifald blev kvitteret med at Blake kom tilbage til sit podie, satte sig og sagde »I’m gonna play one that is very special to me«. Det gav mig håb, og rigtig nok fik vi lov at høre Frank Ocean coveret ”Godspeed”. Et nummer der med garanti fremtvinger kuldegys hver eneste gang, og et af de senere års smukkeste (cover)udgivelser hvis man spørger mig.
Efter endnu en magisk James Blake oplevelse, kan jeg bare konstatere at han er et geni og ovenikøbet har den mest musikalske stemme, der forbløffer mig gang på gang. Forhåbentlig skal vi ikke vente så længe på den næste sanselige og eksplosive gudstjeneste fra James Blake.
