20 maj Flume – Palaces
Foto: Zac Bayly (Pressebillede)
Label:Transgressive / Future Classics
Udgivelsesdato: Fredag den 20, maj 2022
Den australske producer Flume serverer den perfekte palette af hårdtslående hits og eksperimentelle synth-sensationer på sit tredje studiealbum ‘Palaces’.
5/5 Stjerner
Efter at have kæmpet med skriveblokade i LA, i starten af pandemien, søgte den grammyvindende electronica-producer, Flume, tilbage til hjemstavnen, Australien, for at finde ny og forfriskende inspiration i landets storslåede natur. Der skulle barfodede gåture, hjemmegroede grøntsager og regndanse til, før Flume – med det civile navn Harley Streten – for alvor følte sig forbundet med verden omkring sig igen. Men så begyndte kreativiteten at flyde og transformere sig til elektroniske vidundere. Resultatet har vi fået i dag, i form af det episke album Palaces, der markerer Flumes tredje studiealbum.
Som pioner indenfor electronica-genren, har Harley sørget for, at man aldrig er i tvivl om, hvornår noget er et Flume-værk. Wikipedia samler genrebeskrivelsen under betegnelsen: ‘Electronic future bass experimental trap hip hop pop electropop’, og det forklarer jo meget godt, hvor eksperimenterende og unik Flume-lyden er. Men med over 10 år i branchen har lyden i perioder skiftet udtryk frem og tilbage, fra banebrydende synth spækkede instrumentale tracks, til mere poppede og letlyttede hits.
Netop derfor er der god grund til begejstring for det nye album Palaces, for her servers en platte lige efter behovspyramidens regler: Rigeligt med ørehængere der har masser af hitpotentiale, akkompagneret af digitale synth-produktioner der netop gør det til et eletronica-værk, fremfor en pop-eskapade. Her taler jeg om numrene “Hollow”, “I Can’t Tell” og selvfølgelig “Highest Building”, featuring det franske geni Oklou. Men det hele går op i en højere enhed, når der også bliver gjort plads til de helt ‘Flumede’ numre, som “Go” og “DHLC”, der emmer af Flume-lyden man husker tilbage fra debutalbummet i 2012, eller numrene “Get U” og “Love Light”, der er så ude af det kendte genreskema, at kun Flume kan finde på det.
En anden ting ved albummet, som jeg ikke kan få armene ned over, er de mange features fra både veletablerede veteraner i branchen, til spirende artister der er godt på vej til karrierens peak. Albummet gæster blandt andet Damon Albarn, kendt fra både Blur og Gorillaz, samt hyperpop-ikoner som MAY-A, og Caroline Polachek.
Australske MAY-A finder vi på lead-singlen “Say Nothing”, der allerede har fået tung rotation som P3’s Uundgåelige forud for albummet. Om dette track fortæller Flume selv:
– Denne sang handler om følelsen af post-forholds klarsynethed. Vi skrev sangen midtvejs gennem 2020 mens pandemien stadig var relativ ny. Jeg var meget begejstret for den indledende idé, men det var først da jeg kom tilbage til Australien tidligt i 2021 og mødtes med MAY-A, at sangen virkelig kom til live.
Flume har allerede haft muligheden for at prøve numrene af foran et talrigt publikum til årets Coachella Festival, og ser man optagelser herfra er der ingen tvivl om, at det australske unikum har ramt plet hos den brede fanskare.
Grunden til at Flume fortjener absolut topkarakter for dette album er, at det er kompromisløst, eksperimenterende og udstråler, at Flume kender sine lyttere og ikke mindst sine egne talenter. Derudover beviser han, at han kan matche andre talentfulde musikeres lyd med sin egen, og skabe et eklektisk univers, der skubber til pop-grænser.
