CAJA omsætter tabet af enestående kærlighed til lidenskabelig musik

Foto: Jens Kristian Mørkeby (Pressebillede)

CAJA udgav i fredags sin første single “In The Garden”. En sang der er fyldt med personlige historier, illustreret i et drømmende pop-univers.

Den norske artist CAJA har altid haft en stor interesse for musik, og siden hun var helt lille har hun brugt tid på at skrive både melodier og lyrik. Derfor er det også naturligt at hun en dag skulle udgive en af sine egne sange. I fredags var CAJA endelig klar og det betyder, at hendes debutsingle “In The Garden” nu er til at finde på diverse streamingtjenester!

“In The Garden” har et tydeligt personligt touch. CAJA er opvokset på en lille ø kaldet Austevoll, hvor hun var omgivet af flot natur i form af masser af bjerge og hav. Derfor er det kun naturligt at havets brusen og bjergenes vind har sat sig fast og inspireret hende til den musik, som hun i dag er klar til præsentere for resten er verdenen. Foruden hendes nordiske præg har sangen også en personlig historie tilknyttet. Sangen blev nemlig skrevet kort efter hendes bedstemors død, som et kærlighedsbrev til hendes bedstefar, der i sangen illustreres som en fortælling om, hvordan det er at skulle leve uden sin enestående kærlighed. En fortælling der er blevet gjort til et smukt soundtrack gennem CAJAs drømmende pop-univers.

Lyt til “In The Garden” af CAJA her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com