12 maj Astrid Cordes – Tre numre jeg hører på repeat

Foto: Peder Enøe (Pressebillede)

Om under et døgn udgiver Astrid Cordes EPen ‘Hurry Up’, som tager udgangspunkt i det at være alene, som både kan forbindes med frihed og ensomhed. I denne forbindelse kunne vi rigtig godt tænke os at lære Astrid Cordes endnu bedre at kende. Derfor har vi her spurgt ind til hvad hun selv lytter til, og i morgen kan du følge hende på vores instagram, hvor vi får et eksklusivt indblik i udgivelsesdagen.

Udgivelsen af en EP er en stor ting, og det er det også for den danske artist Astrid Cordes, som allerede i morgen udgiver EP’en Hurry Up, der er første led i en planlagt EP-trilogi, som samles til et fuldt album en gang i 2023. Indtil videre har hun udgivet tre singler fra den i alt fem numre lange EP, hvor de udgivne sange allerede har fået masser af ros og blandt andet har været i heftig rotation på P6 Beat, hvoraf to af dem stadig er. De fem numre fra EP’en har alle et overordet tema, som dykker ned i dét at være alene og tankerne forbundet hertil. Heromkring fortæller Astrid Cordes:

– Jeg har reflekteret meget over det at være alene, efter jeg er blevet mor. Måske fordi jeg aldrig er det mere. Det er både forbundet med frihed og med ensomheden. Det er stærkt at kunne stå alene, men det er også en udsat position. Numrene på ‘Hurry Up’ er blevet et opgør med min egen enegang.

Samtidig leveres fortællingerne i et fængslende univers, som blandt andet bygger på hårdtpumpede trommer og en solid bas i sammenspil med maleriske synthesizere og effektfulde guitarer. Altså et univers man nemt kan blive indhyllet i og som man nemt kan blive ved med at høre på repeat. Nogle sange som Astrid Cordes selv hører på repeat bevæger sig i øjeblikket inden for Norden, hvor hun har stor interesse for svensk musik samt vores egen Brimheim.

Daniel Ögren feat. Anna Ahnlund – “I Dag”

– Der er noget i melodien i verset, der minder mig om det gamle Leonard Cohan nummer “Suzanne”, men så løfter det sig simpelthen så smukt i omkvædet. Jeg elsker den sang. Daniel Ögren er et nyt bekendtskab for mig, og den her sang er hans ‘hit’ fra 2020, men jeg har fundet ud af, at han faktisk normalt laver instrumental musik, der kombinerer elektroniske elementer med akustiske. Det lyder til gengæld også fuldstændig fænomenalt! Det er let og legende, og for mig lyder det som indbegrebet af sommer. 

Dolce – “Vårvisa”

– Jeg har helt klart noget med svensk musik for tiden. Der er noget med deres sprog og meloditradition, som gør mig let om hjertet samtidig med at det gør mig eftertænksom. Det her nummer er af duoen Dolce og allerede fem år gammelt, men lige for tiden kører det på repeat hjemme hos mig. Jeg elsker hendes vokal og hvordan nummeret cykler afsted. Jeg synes, de formår at ramme det tidsløse, der er i vise-traditionen, uden at det virker tilbageskuende og tung. 

Brimheim – “can’t hate myself into a different shape”

– Jeg har lige været på SPOT Festival og spille, og havde heldigvis også tid til at se nogle koncerter selv. Der var jeg for første gang inde og opleve Brimheim live, og jeg var fuldstændig sat til vægs. Det var et sindssygt velspillende band, hun havde med sig, og hun var selv blændende. Da de spillede titelnummeret fra hendes album ‘can’t hate myself into a different shape’ kulminerende det i et vildt, noiset guitarstykke, hvor hende og den anden guitarist kastede sig rundt på scenen og vred sig, som om de havde lige så ondt, som hun har i teksten. Det var så stærkt og jeg kunne ikke lade være med at græde lidt selv.