25 apr Ugens Upcoming – Lyla Haifa

Foto: Hey Jack (Pressebillede)

Med to udgivelser i år og et debutalbum på vej viser Lyla Haifa os en sårbar og eskapistisk side af sin sangskrivning, samt stort potentiale til at blæse os bagover når musikken lander. I denne uge har vi sat fokus på hende, og forsøgt at få en dybere indsigt i artisten igennem et kort interview.

Indiefænomenet Lyla Haifa bygger lige nu op til udgivelsen af sit debutalbum Cicadas som tager fat i artistens hjerteskærende følelser og pakker dem ind i et eskapistisk lydunivers. Seneste eksempel på denne lyd udkom i fredags i form af sangen “Slide” som er anden single op til albumudgivelsen. “Slide” fanger hovedpersonen midt i følelsernes vold hvor både melankoli, frustration og nostalgi over et tab præger tilværelsen, men sangen giver også plads til at ånde lettet op over at kunne forlade den synkende skude. Lyla Haifa fortæller også selv om sangen:

– “Slide” er for mig en sang, der søger friheden og letheden i tilværelsen. Søren og jeg har forsøgt at indfange lyden af længslen efter den der ‘blå himmel, vind i håret, jeg smutter fra det hele’-følelse, mens realiteten ånder én i nakken.

Sangen, såvel som albummet Cicadas, er produceret i samarbejde med Søren Buhl Lassen, der også har bidraget med produktion for blandt andre Guldimund, Lucky Lo og Blaue Blume. Sammen har de to skabt et rummeligt lydunivers med en brummende bund og storladen indierock som indkapsler stemningen i Lyla Haifas sorgfulde og uforløste tekster.

Der er altså god grund til at glæde sig til debutalbummet fra den blomstrende Lyla Haifa som udkommer 3. juni. Vi har også i denne forbindelse udvalgt artisten som vores Ugens Upcoming i denne uges udgave af formatet, og igennem vores 10 spørgsmål har vi gjort det ligetil for dig at lære Lyla Haifa bedre at kende, inden du kommer til at se meget mere til hende!

1. Hvem er Lyla Haifa?

– Lyla Haifa er mit soloprojekt. Det består af undertegnede og de samarbejder jeg synes jeg skal kaste mig ud i. Lyla Haifa er mine to første navne i mit borgerlige navn, stavet på en lidt anden måde. Jeg havde brug for en arms længde og den kunstneriske frihed det giver. Samtidig er musikken mit talerør og en forlængelse af mig, så det var meget passende at det var mit eget navn. Men hvem ved om jeg ændrer det om seks måneder…

2. Hvordan vil du beskrive din lyd?

– Søgende, skælvende og melankolsk.

3. Hvordan startede du?

– Jeg startede med at skrive sange på mit barndomsværelse, som et outlet for den ensomhed jeg dealede med. Jeg tror jeg skrev min første engelsksprogede sang da jeg var ni år gammel, og så er det bare fulgt med. Der var musik og instrumenter i mit hjem, men der var også meget lort, så musikken har altid været der jeg følte mig mest tryg. Lyla Haifa startede jeg i 2018 efter jeg afsluttede min bachelor på universitetet og endelig følte mig klar til at udgive noget jeg synes jeg kunne stå på mål for. Jeg har altid skrevet og sunget, men der har været mange distraktioner og det har været svært at samle det og tro på at det var godt nok til at verden skulle høre det. Det gør jeg i dag.

4. Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

– Som regel er det en eller anden melodi som popper op og begynder at forme sig, mens jeg laver noget andet. Det er tit udgangspunktet når jeg sætter mig ved klaveret eller med guitaren og begynder at lege med akkorder. Produktionen kommer ofte til sidst når jeg går i studiet, hvor der er mere grej til rådighed og mulighed for at få andre og nye ører på også. Men den rækkefølge vil jeg egentlig gerne prøve at udfordre lidt. Det er vel lidt som ringe i vandet eller en blomst der er ved at åbne sig.  Det starter med en lille bevægelse, som man lader folde sig ud og får lov til at kuratere. Det er så min opgave at holde processen åben og kreativ, og ikke afspore den med for mange vurderinger.  Men generelt har det altid været meget intuitivt for mig at skabe musik, og her på det seneste er melodierne begyndt at dukke mere og mere op mens jeg sover, sådan lige i overgangen til at jeg vågner. Så er det med at have telefonen ved siden af og få sunget det ind. Hvis jeg ikke får melodien med ud af søvnstadiet, så er den væk så snart jeg er blevet rigtig vågen. Det har jeg prøvet, og jeg var virkelig frustreret den morgen.  Så det er lidt en kunst i sig selv at fange dem.

5. Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

– Jeg var teenager med Rufus Wainwright, Anohni (dengang Antony & the Johnsons) og Jeff Buckley i ørerne, så de har selvfølgelig nok sat sig et eller andet sted. Men jeg tror ikke jeg er en af de der artister hvor man kan høre én direkte forbindelse til den musik jeg selv laver. I de senere år har jeg lyttet meget til sangskrivere som Perfume Genius, Sharon Van Etten, James Blake og Frank Ocean, for at nævne nogle, og de sidste måneder har det været Sam Fender, Holly Humberstone, Rosalía og Dijon der har været i høretelefonerne.  Jeg elsker at opdatere mine playlister og synes der bliver lavet virkelig meget fed ny musik, så inspirationen skifter hele tiden. Man vil nok kunne høre et mix af indflydelser, når man lytter til min musik, men det er svært at gøre sig klog på.

6. Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– Sam Fenders seneste plade ‘Seventeen Going Under’ har virkelig kørt på repeat mange gange…sådan rigtig mange gange. Han har bare skrevet et virkelig godt album, som sammen med hans ekspressive, lidt råbe-agtige stemme bare klikker. Og så har det en meget helstøbt lyd, som samtidig er meget klassisk. Han har dog fået konkurrence af Rosalias seneste album ‘MOTOMAMI’. Vild vokal, kreativitet og evne til at lege, skære alting i stykker, og sætte det sammen på en ny måde.

7. Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)

– Jeg er altid i gang med skitser og demoer. Hvordan de skal udmunde i færdige tracks og udgivelse, må tiden vise. Når man er independent, er processerne noget anderledes end med et label og et hold i ryggen. Alting tager tre-dobbelt tid end hvis man har de nødvendige ressourcer. Hvis det stod til mig og jeg kunne betale for det, var jeg i studiet hver dag og i gang med det næste album. Selvom mit hjerte er i sangskrivningen og produktionerne, håber jeg dog også at jeg får mulighed for at samle et hold til live på et tidspunkt.

8. Hvad er drømmen?

– Drømmen er at udgive og spille for folk, som får noget ud af at høre på det. At skrive musik som gør noget ved og for nogen. Så jeg drømmer om at musikken finder sit publikum, eller at de finder den. Og så drømmer jeg om at kunne udleve mit potentiale og mine musikalske ambitioner. At få lov til at udforske sound og sangskrivning og blive endnu bedre til det hele. Der er en enorm tristhed ved ikke at kunne gøre det man elsker. Så kommer der muligheder, så tager jeg dem. Jeg er ikke et sted i mit liv hvor jeg har noget som holder mig tilbage.

9. Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så? 

– Jeg er et single-menneske, og nu er mit debutalbum ikke ude endnu, så det ville være “Slide”, som jeg udgav i fredags. Bagefter kan de så høre førstesinglen “Starlight Lines”. Men det var to.

10. Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være? 

– Pisco Sour (fulgt op af en Dark ‘n’ Stormy). Lige dele sød, som sur. Velsmagende, men med et twist af bitter. Den balancerer kontrasterne og leger med tekstur, og resultatet er en nuanceret og virkelig lækker drink. Det er for den nysgerrige.

Hvis musikken ikke har fundet dig endnu, kan du finde den lige her og lytte til Lyla Haifas seneste single “Slide”: