Ugens Uimodståelige // Uge 17

Foto: GO Apollo // Sebastian Vistisen Toft (Pressebillede)

UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig. Både herhjemme men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en lille smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du også gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.

MLWXDZY ft. DJ John Vincent – “D’DAMER”

Første nummer på denne uges uimodståelige liste er “D’DAMER” af MLWXDZY. Den nye duo består af Mellow, der er gået sammen med barndomsvennen og produceren Deazy. På debutsinglen “PACE”, der landede den 17 marts, fik duoen fint besøg af rapper Pede B, og i dag er de ude med den store opfølger, nemlig singlen “D’DAMER”, hvor de endnu en gang har fået fint besøg. Denne gang af den legendariske DJ Jon Vincent. “D’DAMER” beskrives af gruppen som havende en uvant lyd for dem, ikke mindst for Mellow. Det simple beat er postivt og opkvikkende og Mellows rapflow glider let og elegant hen over de tunge elektroniske trommer. Et rap-dansenummer, der tager dig ind i en trance af feel-good, og konstant pulserer i brystet på dig.

GO Apollo – “Hjertestop”

GO Apollo består af vokalist Carllo Yeboah og producer Hans Zamroud. De er begge instrumentalister, og er vokset op i musikalske familier, så deres fælles tilgang til musikken er faldet naturligt. Sammen indkapsler de lyden af RnB, pop, Rock og nu er de ude med første singleudspil “Hjertestop”. Nummeret bærer blandt andet en instrumental fortolkning af “Kun for Mig” af Medina. Sangen handler om at forsøge at genoplive et forhold trods store forskelligheder. De fortæller selv:

Vi skrev sangen udfra egne oplevelser. alle de former for kærlighed vi har følt har aldrig givet mening. Vi faldt i snak en dag i studiet om at fællesnævneren for vores generation er, at vi er for optaget af vores egen personlige frihed og at man ikke tør sige ja til et forhold og binde sig.

Der er dømt stærk dansabel pop, når du trykker play på “Hjertestop”

RoseeLu – “Wasted my life on you”

Den sidste favorit på vores liste er 20-årige RoseeLu. Hun bragede ind på den danske musikscene i 2021 med sin helt egen New school-nostalgi og rå pop-power. I dag er hun igen ude med ny single, nemlig “Wasted my Life On You”, der for alvor sparker din sommer i gang med feel-good vibes. Et energisk nummer, hvor RoseeLus stærke vokal kommer til udtryk. Det er vigtigt for sangerinden, at lytteren selv lytter til teksten og fortolker den lige præcis, som de selv føler. Hun uddyber:

Sangen for mig personligt handler om, at jeg nogle gange i bagklogskabens klare lys kan se, at jeg har brugt unødig tid og energi på et menneske, som aldrig rigtig har givet mig noget retur. Men får sangen dig i stedet til at tænke på de spildte timer med tøjkriser eller cigaretpakker igennem livet; så brug sangen til det

Ellers tilføjet:

ADI$ – “My Way”
Astelle – “paid” 
APHACA – “APHACA123”
BASKE – “ROBERT”
beabadoobee – “See you Soon”
Drengestreger – “Kaospassager”
Dolly Dolores – “Night Time”
Freddy Madson ft. Lleoh  – “Feels Right”
Giift – “Me Time”
Hassel – “Skrald”
Iceage – “All The Junk On The Outskirts”
IAMJJ – “Coat”
Jessie Ka – “Wildfire”
JOAH – “Fristil”
Josephine Philip – “She Said”
Liz Cass – “Human”
MIMI – “Tesla”
Olivver – “Alene”
Patina – “S.O.S”
Sonic Girl ft. GENTS – “I wish”
Teis Zacho – “Where U AT”
WIDE – “Friendzone”

Jakob Backer Schmidt
jakobschmidt@bandsoftomorrow.com