22 apr Ugens Uimodståelige // Uge 16
Foto: Emely // Jasko Bobar (Pressebillede)
UGENS UIMODSTÅELIGE er stedet, hvor du kan finde optænding til dansegulvet og danne dig et overblik over, hvad der rører sig. Både herhjemme men også udenfor vores lille land. Vi har skrevet en lille smule om vores tre yndlingsnumre fra denne uge, og så kan du også gå på opdagelse i, hvad der ellers er blevet tilføjet til vores ugentlige playliste.
Emely – “Running”
I dag er Emely klar til at vise sin musik frem med debutsinglen “Running” som er en hjerteskærende fortælling om håbløs kærlighed. Skabt ud fra sætningen //Why wont you love me / I make it so easy// som sangeren længe har gået med, er der kommet et tvetydigt nummer ud, hvor man kan gemme sig selv og sine hjertesorger på dansegulvet. Emely skaber fængende popmusik som begiver sig ud i et uforudsigeligt univers, og hun har sat et dogme om at tage udgangspunkt i de mest hidsige følelser og erfaringer for at kunne være så tro imod sig selv som muligt. Her har du altså en splinterny sangerinde på den danske scene, der viser alle sine evner frem på debutsinglen “Running.”
Marcus.wav – “En sang til dig”
Marcus.wav er sprunget frem på den danske scene med sin selvudnævnte depressions-techno hvor lytteren opfordres til at danse de tunge følelser væk indtil hjertet stopper. Siden 2019 har det budt på en sejr på KarriereKanonen, et udsolgt show i Lille VEGA, flere megahits og et debutalbum fra den produktive sangskriver. I dag velsigner Marcus.wav os med endnu en udgivelse i form af dobbeltsinglen “Børn af dårlige relationer” som både kan sætte tankerne i kog og give afløb for følelserne. “En sang til dig” summer af garage-rock og fyldes med energi og distortet guitar, hvilket giver sangen et meget retro udtryk, men sættes stadig i forhold til nutidens følelser.
Siné – “Another Boy”
Vi kan slet ikke få nok af Siné her på redaktionen, og er altså ellevilde over at kunne præsentere endnu en single fra den spirende stjerne. “Another Boy” er en fortsættelse ind i det univers sangeren har begivet sig ud i her i 2022 og er en hyldest til de momentære, og til tider ligegyldige, crushes man kan få i et splitsekund. Som en tsunami kan disse intense følelser skylle over en, også selvom man ikke ved hvem det er man dyrker, eller om følelsen overhovedet er gengældt. Hendes nye bølge af musik bliver fulgt afsted af et visuelt udtryk inspireret af de friske farver og mønstre fra 70’erne og 80’erne, hvilket også gør sig gældende på “Another Boy” hvor Siné indtager rollen som vært for en picnic.
Ellers tilføjet:
!!! (Chk Chk Chk) feat. Meah Pace – “Panama Canal”
070 shake – “Skin & Bones”
Ameli Dot – “Hanging With Myself”
Anne Lærke – “Sammen Med Dig”
Askestorm – “Streets of Berlin”
Champagne Bruce – “Mor Hun Var Raver”
easy life – “BEESWAX”
ELYSS – “Do You Mind”
EYJAA – “Big Feelings”
Florence + the Machine – “Free”
Fontaines D. C. – “Roman Holiday”
Laura Ziani – “I’ll Be on the Same Street”
Liss – “Country Fuckboy”
Lyla Haifa – “Slide”
Megan Thee Stallion – “Plan B”
Modest – “Pull Through”
Nicklas Sahl – “Good/Crazy”
Stine Klingsten – “Kom Vi Løber”
The Weeknd x KAYTRANADA – “Out of Time (Remix)”
VAKT – “Rav”
ZK – “Ung Knægt”
Zueva – “over the edge”