08 apr såforsatan – snoet rundt om fingeren

Foto: Edi Cliff (pressebillede)
Label: Selvudgivet
Udgivelsesdato: Fredag den 8. april 2022

Det kan godt være, såforsatan har nogle issues, som han lægger til skue for verden på sit nye album. Til gengæld bærer han dem overlegent og eminent! ‘snoet rundt om fingeren’ er en fremragende fortælling om såforsatan-personaen, der er i forfald over det brudte forhold, vælter rundt i gaderne og er fuldstændig ligeglad med hvad andre tænker, mens han samtidig skammer sig over sig selv og håber på, man ikke ender som ham. Der lægges ikke fingrer imellem den personlige og dybdegående fortælling, der florerer fra start til slut, og jeg sidder som forventet tilbage med en følelse af at have været stærkt underholdt hele vejen igennem.

4.5/5 stjerner

Jeg er helt igennem underholdt af såforsatans humoristiske tekstunivers, de utrolig velfungerende hooks og sangenes instrumentering, der skiller sig ud fra enhver klassisk rap-skole og som i øvrigt samtidig er så tilpas varieret, at jeg føler, jeg får noget helt nyt i hver sang. Om jeg skal kalde såforsatan rapper eller ej, kan være svært at sige, når der egentlig synges mere end der rappes på det her album. Det skal siges, at jeg kan være en smule for konservativ, når jeg som stor tilhænger af den gamle rap-stil, helst vil kategorisere rap-musik som 16 nærmest toneløse linjer, der falder over et simpelt beat. Men lad det nu ligge. For det jeg mener er, at når man kaster sig over et album, som det her og fra starten mødes af åbningsnummeret ”Måske Lad Være Hvis Du Sårer Mig Igen”, så er indtrykket et lidt andet end decideret hiphop. Men det er nok nu en gang den kasse, vi må kategorisere såforsatan under.

Albummet starter nemlig ud med den her langsomme 6/8-sjæler, hvor såforsatan i følsom og inderlig sang; med sin genkendelige forvrængede vokal, krænger ærlige ord ud over hypnotiserende arpeggio-figurer. Kan du huske åbningsnummeret på The Minds of 99’s Solkongen? Ja netop, det er nemlig en velfungerende måde at starte et album ud på. Og velfungerende er mildt sagt i tilfældet af ”Måske Lad Være Hvis Du Sårer Mig Igen”, der åbnes stille op og langsomt bliver tung, nærværende og intens med ordene:

//Jeg kører i ring og i ring som en træstub, tog dig en sav og nu ligner jeg savsmuld. Du blev så trist da jeg ændrede min baggrund, er jeg nu på din eller er det en gravhund?//.

Temaet lægges for dagen om en såforsatan, der er såret over det opbrudte forhold. En fremragende åbning af albummet, der efterfølges af ”Røde Lamper”, som overraskende for mig, står frem som albummets svageste nummer. Et nummer, vi allerede var blevet præsenteret for, før albumudgivelsen, men som desværre blegner lidt i selskab med albummets 7 andre sange, både i det tekstlige, omkvædsmelodien og beatet, hvor der ikke sker det store og derfor desværre fremstår som det mest intetsigende.

Det bliver det til gengæld ikke, når vi efterfølgende lander i albummets tredje sang ”UNDSKYLD”, som måske er min personlige favorit, og er det nummer der i øvrigt “rappes” mest på, bortset fra et stærkt midtervers i “Backup Plan”. Hold da op, hvor er der vild energi i det her nummer. Det hele går op i en højere enhed på “UNDSKYLD”; Det er sjovt, det er vanvittigt energisk, beatet fungerer intet mindre end perfekt og den skraldede såforsatan persona får her lov til at shine på bedste vis. Jeg er allerede solgt, da el-klaveret og det dæmpede trompet-tema sættes i gang som det første, og det bliver kun bedre når det i omkvædet spiller sammen med de energiske traptrommer og en subtil koklokke. ”UNDSKYLD” er et nummer, hvor såforsatan sarkatisk undskylder for al det kaos, han laver og siger, mens han samtidig bliver ved med det – bedst opsummeret i de første linjer:

// Undskyld, fuck din grimme kat den har skæve ben. Hele sommeren har jeg væltet rundt og bællet vin, oppe i et sommerhus, ja du kender det. Er det dig nede fra stranden der et fucking svin; Darling you guessed it! //

”Aldrig Godt” og ”Som Mig” skal nævnes som de to numre, der tematisk falder lidt i samme kategori, mens de samtidig skiller sig meget ud fra hinanden. I sin essens er det to ret sørgelige sange, hvor rapperen udleverer sig selv, sine fejl og sit kaos i livet i allerhøjeste grad. På ”Aldrig Godt” må han konkludere, at det nok aldrig kommer til at fungere godt med ham, og på ”Som Mig”, dyrker sig selv som et dårligt forbillede og beder modtageren om ikke at gøre de samme ting, som han gør, i fare for at ende som ham. To numre, der på hver sin måde fungerer helt vildt godt, med ”Som Mig” som et energisk up-tempo, men samtidig mørkt dansenummer med en groovy guitarpickingfigur som underlag. Og så ”Aldrig Godt” som den langt mindre energiske bossa-sjæler, der i omkvædet domineres af et ambivalent og nærmest feel-good trompet-tema. To uundgåelige sange til at understrege albummets overordnede tematik om den splittede såforsatan persona.

Til sidst vil jeg fremhæve albummets helt store joker. Nemlig det lange sjette nummer ”Hvor Vi Henne Når Det Forbi”. Den her har jeg fra starten ikke helt vidst, hvordan jeg skulle behandle. På nummerets næsten seks minutters lange run time, sker der rigtig meget (og dog så lidt); med temposkift, helteguitarsolo til allersidst og fed feature fra sangerinden Laura Kjeldgaard, der halvvejs igennem tager over med sin vokal. Et langt og nærmest psykedelisk nummer, der tager så brat et skift, at jeg nærmest glemmer, at de første hooks: //Hvor Vi Henne Når Det Forbi// nærmest har identisk melodi med omkvædet i ”Røde Lamper”. Det er uden tvivl et musikalsk modigt valg at inkludere den her, og det er klart det mindst easy-listening nummer vi støder på, på Snoet Rundt Om Fingeren. Men derfor synes jeg stadig, det har sin absolutte berettigelse, med dens flotte og gennemtænkte udførelse.

Snoet Rundt Om Fingeren er et fremragende album. Det er simpelthen lykkedes såforsatan at skabe sin helt egen unikke lyd, i en branche hvor man efterhånden tænkte, at alle kroge af dansk rap allerede var blevet udforsket. Vi skulle tage fejl. Såforsatan har et originalt og humoristisk tekstunivers, sin helt egen lyd og en helt igennem fremragende instrumental besætning i de velfungerende beats, der desuden også gør rapperen til det helt oplagte live-navn. Det her album er det største skridt, han hidtil har taget som artist, og nu kan jeg nærmest ikke vente med at sætte det på igen.