01 apr Rumpistol – Isola

Foto: Mads Fisker (Pressebillede)
Label: Raske Plader
Udgivelsesdato: Fredag den 1. april 2022

Den garvede og eklektiske danske kunstner, Rumpistol, har skabt et smukt og forunderligt lydunivers på sin nye plade ‘Isola’. En plade om den isolationstid der allerede kan virke langt væk, men som genkalder minder om den ro, klarhed og værdsættelse af naturens skønhed, nogle af os oplevede i starten af pandemien.

4,5/5 Stjerner

Rumpistol, som bærer det borgerlige navn Jens Berents Christiansen, er en kunstner, der oprindeligt kommer fra både den eksperimenterende og den mere konventionelle elektroniske musik. På sin sidste plade After the Flood viste Rumpistol dog et forfriskende og usædvanligt kunstnerisk mod, da han skiftede det elektroniske grundlag ud til fordel for en mere klassisk inspireret og klaverbåren lyd. Et skifte, som cementeres og udvides på Isola. 

Udgangspunktet, særligt på pladens første halvdel, er en form for neoklassisk tilgang. En tilgang der historisk bærer præg af for eksempel Erik Satie og hans simple, og strukturelt fokuserede klaverkompositioner. Et mere nutidigt eksempel kunne være Yann Tiersen eller Agnes Obels instrumentale stykker. Rumpistol formår at skrive nogle enormt stærke og rørende melodier og harmonier i denne tradition, uanset om det er på flygelet eller det elektriske klaver.

De skønne tangenter er flankeret af Line Felding (cello) og Maria Jagd (violin), der på fænomenal vis skaber rørende klange og masser af stemning. Bølger af flotte harmonier (“Gniben) og rumklangsdryppende overtoner, karakteriser deres veludførte og intuitive sammenspil. Ved siden af den klassiske strygerinstrumentation inkluderer Rumpistols ensemble også Kristian Hoffman på lap steel, Emil de Waal på trommer og percussion og Jonathan Bremer, kendt fra duoen Bremer/McCoy, på kontrabas. Sidstnævntes optræden på pladen, vækker helt klart minder om duoens musik, særligt når Bremers bas står sammen med det elektroniske keyboard. Derudover inkluderer den brede palet af instrumenter også klassisk guitar, diverse elementer fra den elektroniske værktøjskasse.

De mere usædvanlige elementer, selvom de også er tilstede i pladens mere opløftende første halvdel, kommer særligt i spil i pladens mere dystre sidste halvleg. Man oplever et markant stemningsskift på nummeret “Jossi”, hvor en klassisk guitar bliver afløst af et elektronisk keyboard, som efter et par naturligt flydende progressioner ender i et elektronisk og mystisk lydunivers. Et godt eksempel på hvor nemt Rumpistol får sine mange og diverse inspirationer til at spille sammen i en helhed. 

En af hovedårsagerne til at det spiller så godt sammen er, at lyddesignet på Isola er det rene øreguf for alle hi-fi entusiasterne. Alting lyder enormt klart, klangene på alle instrumenterne er fantastiske og der er en følelse af enormt meget rum på pladen. De meget forskelligartede instrumenter kæmper aldrig om pladsen, men spiller altid sammen. Rumpistol har kort sagt skabt et smukt og forunderligt lydunivers der er helt sit eget. Et univers der er forfriskende ligeglad med om det er klassisk, elektronisk, jazz eller noget fjerde. Det minder en om at elektronisk musik jo kom ud af den klassiske tradition og at Gershwin blandede jazz og klassisk i 20’erne. Sand progressiv musik, som er ligeglad med tidens snobberier og musikmediernes dumstædige diskurser. 

Eneste grund til at denne anmeldelse ikke giver et fuldt hus i talboksen foroven, er at der er et par numre, som man godt kunne have været foruden. “Memento Mori”, på dansk “husk at du skal dø”, er et semi-operatisk og episk stykke, hvor man mister fornemmelsen for kunstnerens ellers tydelige særpræg. Samme kan desværre siges om pladens sidste nummer, “New Beginning (Dub)”, som lidt overraskende hører mere hjemme i poppens univers og som måske forsøger at slutte af på opløftende vis. Det lykkedes delvist, men igen uden det fantastiske særpræg, som ellers karakteriserer resten af pladen. 

At et par af eksperimenterne på en så udforskende plade som Isola ikke virker, skal dog ikke tage meget fra Rumpistol, der med Isola har leveret et originalt og følelsesmæssig potent kunstværk, der kan lyttes til igen og igen – særligt i de sene aftentimer.

– Skrevet af Emil Weis Brix