01 apr Pind – LOTUS

Foto: PR
Label: Sony Music Danmark
Udgivelsesdato: Fredag den 1. april

Pinds nye album LOTUS er en gave til danske rapfans. Med 10 hårdtslående numre, viser Pind sig selv som en lyrisk maskine, der bare ikke kan stoppe med at rime – LOTUS er et teksttungt album med et højt tempo og så mange detaljer i det lyriske, at det kræver mange gennemlytningen at få alle detaljerne med. En moden, personlig og gennemtænkt udgivelse, der for alvor mejsler Pinds navn fast på den danske rap-scene.

4.5/5 stjerner

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med Pind, så jeg rapperen gå igennem gangene i Københavns lufthavn i en grå heldragt, mens han overbevisende rappede sit store hit ”Plastic” i et live-session indslag fra P3. Jeg var allerede her helt oppe at flyve over den her nye rappers knivskarpe tekster med fede referencer, stærkt billedsprog og gennemtænkte rim; altså mere af den her nye monotone, kryptiske og skarpe måde at rappe på, som ikke mindst Benjamin Hav har indprentet som kanon på den danske musikscene. Og hvad skete der? Ind fra højre fløj Benjamin Hav på gangene i Kastrup, som selvfølgelig havde en feature på nummeret. Som gammel dansk rap-fan med kærlighed til velskrevet lyrik, kunne det for mig næsten ikke blive bedre. Jeg har siden den gang været stor fan af rapperen, og har glædet mig til dagen, hvor debutalbummet LOTUS endelig skulle se dagens lys. Den dag er kommet, og jeg er slet ikke skuffet over udfaldet.

Der skal slet ikke herske nogen tvivl om, at Pind er en gudsbenådet lyriker. Og det er en status, Pind har i sinde at mejsle fast på det nye album, der fremstår som rapperens mest ambitiøse projekt til dato. Når man lytter albummet igennem fra ende til anden, står det nemlig klart for lytteren, hvor utrolig teksttungt et album, vi har at gøre med. Pind har fundet frem til en musikalsk stil, hvor catchy og poppede omkvæd ikke betyder ligeså meget for ham, som at lave sange med lange vers med kolossale antal af samme rim-strukturer indhyllet i velproducerede elektroniske beats, der pumper tungt i brystet på lytteren. Omkvædene er selvfølgelig til stede, men det er sjældent dem, man husker. Man sidder oftere tilbage med de genkendelige beats og lyriske punchlines i hovedet.

Jeg er dybt imponeret over de 10 sange Pind leverer på LOTUS, men før jeg giver mig i kast med at skamrose albummet for meget, vil jeg dog lige pointere nogle af de ting, jeg synes fungerer mindre godt. Som jeg nævnte tidligere, så har Pind fundet sin egen stil i måden, han monotont og nærmest udtryksløst leverer sine tekster på. Som jeg havde frygtet, bliver det desværre også en anelse for ensformigt – især når albummet består af så mange tekstleveringer, som det gør. Jeg savner noget mere variation i udtrykket, der mest består af Pind, der ligger monotont på den samme tone og rimer på samme vokallyd som for eksempel i ”hamsterhjulet”:

// Man er ik’ bare godt begavet, aldrig lært noget der var op’ på lærredet, aldrig prøved’ at gå hjem stolt fra bjerget, fandt mit sted jeg ku’ hop ved gærdet, så bare drop besværet, ik’ bare godt begavet, aldrig fået min laptop foræret, jeg ville bare shoppe men mit kort var spærret //.

Altså, hvor han folder det samme rim ud i en uendelighed, hvilket også fungerer rigtig godt og er imponerende. Han gør det dog også nærmest i hver eneste sang, hvilket efter min mening bliver lidt for meget. Det er dog en lille kritik af hvad der ellers er utrolig velskrevne rimstrukturer.

LOTUS er en gave til rapfans, der er vild med den her nye rapstil, som vi ikke mindst kender fra Benjamin Hav. Pind går personligt til værks i albummets 10 sange, der med både humor og hårdtslående punchlines giver os en ny og mere moden side af rapperen. Jeg er solgt fra starten af, ikke mindst med albummets fremragende intro ”velkommen til”, hvor Pind tilbagelænet sætter albummet i gang ved at smide hurtige linjer afsted over et simpelt beat. Vi lander efterfølgende i albummets titelnummer ”LOTUS”, som står frem som et af de rigtig stærke numre med et brandvarmt beat og én no-fucks given attitude fra rapperen, der langer håndmadder ud til både Covid19 og mennesker der ikke tror på ham.

Derudover vil jeg fremhæve de tre numre ”mary jane”, ”carpe diem” og ”Avalon” som tre numre, jeg med garanti vil tilføje til min egen playliste. ”mary jane” har ifølge mig ikke den største tyngde i det lyriske, men har til gengæld et stærkt og simpelt omkvæd, der bare fungerer helt vildt godt. ”Avalon” havde Pind allerede udgivet som single, og haft stor succes med, så der har ikke været nogen tvivl om det her nummers berettigelse på albummet med sin eminente tekst. Jeg er for solgt til linjer som: // Frisk ud af RKB, noget jeg kan stå ved, ikke noget adhd, haft det af h til // eller // din holdning du kan sende til Mars, de havde en dum plan klar og den ku’ ik’ forsvares, jeg tror det eksem og det spredes som SARS, jeg vil ik’ bygge flere broer når det hel’ er noget bras //.

Da jeg hørte ”carpe diem” første gang tænkte jeg: åh nej, ikke en clichéfyldt ”grib dagen” sang, men ved genlyt fandt jeg ud af, at den sang tværtimod havde en mere original og komisk vinkel på begrebet hvor sangen i stedet går ud til de mennesker, der bare gerne vil blive hjemme og hylder det faktum, at det er okay at lave fejl, for vi prøver bare igen i morgen. Et helt igennem stærkt nummer med meget på hjerte.

Det er præcis sådan, jeg i helheden har det med albummet. Sangene er så kryptiske og detaljerige, at hvis man vil forstå sangene helt rigtig og have det fulde udbytte, så kræver det altså, at man lytter sangene igennem flere gange. Der er rigtig meget at komme efter på det her album, der naturligvis også har lavpunkter, som for eksempel et nummer som: ”hamsterhjulet”, der står frem som albummets svageste efter min mening. Jeg anbefaler, at man lytter godt efter og lytter til sangene rigtig mange gange. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre.