13 apr Nordiske Hits // Uge 15
Foto: Maximillian & Clara Mae // PR
Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har denne gang opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.
CHILI – “Dry Your Tears”
CHILI arbejder ud fra nøgleordene: Intimitet, autencitet og inderlighed i sin musik. Tematiske nøgleord, der ikke er svære at få øje på, når det kommer til sangerindens seneste single “Dry Your Tears”, som vores liste i den her uge lægger ud med. Efter CHILI blev et kendt navn i X-factor i 2017, har hun arbejdet sig selv op, og skabt sit eget navn som artist. Siden august 2020 har hun leveret en stor række af singleudgivelser, været led i spændende musikalske samarbejder og i marts 2022 smed hun debut-EP’en “Leaving Nothing Unsaid”, hvor hun med fire energiske og dansable sange, inviterede lytterne med ind i hendes eget personlige sind – med relaterbare tanker om, ikke mindst det, der følger med til at være ung. Nu er hun altså allerede ude med fortsættelsen til EP’en, i form af balladen “Dry Your Tears”, hvor hun modsat på EP’en, tager energien helt ned. Den hypnotiserende akustiske guitarfigur løfter nummeret afsted, mens CHILIs lyse og subtile sangstemme, udtryksfuldt sætter liv i sangens tematik om sammenhold, når livet bliver svært, og dét at tørre en tåre væk, når det føles som det eneste, man kan gøre.
Ultraflex – “Baby”
Den elekstroniske producerduo Ultraflex er et musikalsk samarbejde mellem to kvinder fra to forskellige lande. Den består nemlig af norske Farao og islandske Special-K. Med udgivelsen af debutalbummet Visions of Ultraflex i 2020, slog den flamboyante duo sit navn fast på nordens elektroniske musikscene med stor anmelderros og desuden som vindere af priserne “Årets Elektroniske Album” ved det Icelandic Music Awards, ‘The Kraumur Award’ for bedste album i Island, samt en række af internationale nomineringer. Nu viser duoen deres seneste musikalske udspil frem for verden, i form af singlen “Baby”. Et ekstatisk elektronisk dansenummer, der trækker tankerne mod 80’ernes natteliv; Et funky basostinat, syngende synthesizere og dansable elektroniske trommer. En lyd af et natteliv der også afspejles i det tekstlige, som udspiller sig som en flirt på dansegulvet; hvor man skal samle sig mod til at interagere med modparten, tage risikoer og bare det at være til stede i nuet, mens man glemmer i morgen.
Maximillian ft. Clara Mae – “Miss The Party”
Både svenske Clara Mae og danske Maximillian har over 600 millioner streams til deres navne, som artister og sangsskrivere. Det kan derfor let siges, at øjnene lige spiles ekstra meget op, når der annonceres et samarbejde mellem disse to pop-kanoner. De to stjerner er gået sammen på nummeret “Miss The Party”, som også agerer fokusnummer på Clara Maes nye EP Learning Experience. På “Miss The Party” tages vi med ind en simpel og organisk lyd, hvor alt unødvendig fylde er skåret væk. De to artister synger skiftevis hver for sig og sammen på den poppede ballade, der instrumentalt domineres af en akustisk guitar, og nærmest minder om en duet mellem Ed Sheeran og Taylor Swift. Et sørgeligt nummer, der tager udgangspunkt i ‘hvad nu hvis’-følelsen, man kan have omkring en kærlighedsrelation, der af frygt for udfaldet aldrig nåede at blive til noget, men som stadig lister sig ind på dig og nærmest holder dig vågen om natten.
Ellers tilføjet:
Caius – “Falling”
Carte Blanche – “Hvis Du Vil”
Ellison – “32nd Floor”
Embla and the Karidotters – “Home”
FABRÄK – “PAPIRTIGER”
HUNNID22 – “I NEED THAT”
Jo Yonderly – “I Think I’ve Got It, Right?”
MALU – “Still Breathing”
Mercedess – “Back to Business”
Milez – “Better Than Well”
Neu Sierra – “When I Dance”
NikoCorlin – “Strange Thing”
Nikolaj Paakjær – “Et uvurderligt minut (Live Akustisk)”
Oliver Malone ft. JOAH – “Solen”
Scarlet Pleasure – “TO DIE FOR”
SKAAR – “Get Him Away From Me”
Specktors ft. Tessa & TopGunn – “Lågsus For Evigt”
såforsatan – “Måske Lad Være Hvis Du Sårer Mig Igen”
The Bros. Landreth – “Drive All Night”
William Torp – “trophy like”
WhoMadeWho – “Silence & Secrets”
Øyvind Blomstrøm – “Baby I Gotta Go”