Nordiske Hits // Uge 14

Foto: MAISE // Jakob Kiørbye Astrup (Pressebillede)

Så er der igen nye toner fra den nordiske front, og vi har denne gang opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

MAISE – “Deal”

Denne uges playliste starter ud med en følelsesmæssig, men stærk sang af den danske sanger og sangskriver MAISE. Singlen “Deal” er nemlig et nummer der tager det følsomme, og måske også lidt ubehagelige, emne ‘utroskab’ i hånden og drejer det til noget mere håndterbart. Sangen giver et tydeligt indtryk af, at dette måtte være noget, som artisten selv har kendskab til, hvilket desværre også er rigtigt. Sangeren brygger nemlig på hendes erfaring med at være i et forhold hvor modparten var utro, men ikke på den måde man skulle tro. Om sangen fortæller MAISE:

– […] Jeg har kun ondt af ham på den måde, at jeg selv ville have svært ved at leve med det. Det er ikke en sang hverken til eller for ham, jeg tror bare, det er sundt at kigge begge veje, uanset hvor man står.

“Deal” er altså ikke ment som en sang til eller for dem der er utro, men er derimod ment som et wake up call til, at man skal behandle hinanden med respekt og ærlighed.

Mall Girl – “Lilies’ Dew”

På playlistens anden sang tager vi stemningen i en lidt anden retning med singlen “Lilies’ Dew” af det oslo-baserede band Mall Girl, som i alt består af syv medlemmer: Fieh, Tigerstate, Kanaan, Selmer, Juno, Vegard og Ivar Band. Nummeret starter uptempo med en trommesolo og et tydeligt guitarriff, hvorefter den hurtigt går over i Mall Girls ‘klassiske’ sangform fra deres melodiske, alternative popunivers. “Lilies’ Dew” er sidste sang fra bandets kommende debut-album, som lander allerede den 29. april. Det bliver utroligt spændende at høre hvad albummet ellers kommer til at byde på!

Alexander Grandjean – ”Show Me Home”

Tredje sang på denne uges Nordiske Hits playliste, er singlen “Show Me Home” af hit-mageren Alexander Grandjean, som også er første singlen fra artistens kommende album Lost Minds, der er klar denne sommer. Albummet kan i korte træk beskrives som »drømmende indie vibes«, hvilket også gøres gældende for sangen “Show Me Home”, som i den gang har en svævende feeling. Meget anderledes forholder det sig heller ikke, hvis man kigger på sangens handling og budskab. Som sangens titel indikerer, handler sangen nemlig om at finde tilbage til sig selv, samt at komme væk fra den konstante jagt efter det, som man ellers troede, man drømte om, hertil også modet til at være åben for nye drømme. En sang der i den grad giver en lyst til at slappe af.

Ellers tilføjet:


Boys and Ivy – “Bumblebee”
Bård Berg ft. Lazy Pete – “Sushi Easy Girl”
Doula – “You Don’t Know The Way I Feel”
Dopha – “Pity Party”
Dotter – “Varför”
Elisa Lama – “You”
Felicia Takman – “Aldrig säga aldrig”
Fyr og Flamme – “Hvem Tror Du Egentlig Du Er”
Greatfruit – “Reefer”
Ida Celine – “Mer enn du kan se”
JAAKS – “Mrs. Paradise”
Janos – “MONDAY”
Mallemuk – “Noget Om Vilje”
Marc Facchini – “Betaler For At Puste”
Marijke Florien – “Violence”
Michelle Ullestad – “Pant på hjerter”
Miynt – “Lonely beach”
Phlake – “10 Feet”
SOLEN ER SEXET ft. Maria Laurette Friis – “SOLEN ER SEXET”
STYRTLØB – “Fra Dine Læber”
Thea & The Wild – “Little Sister”
Washing Machina – “Decide”

Lyt til playlisten her:

Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com