21 apr Highasakite – Store VEGA

Foto: Natacha Jensen
Venue: Store VEGA
Dato: Onsdag den 20. april 2022

Det norske indiepop/rock-band indtog den lune forårsaften Store VEGA på Vesterbro og sørgede for, at publikum både fik lyst til at danse, synge, grine, græde og kramme.

3/5 Stjerner

Highasakite spillede onsdag aften i Store VEGA og lige fra koncertens begyndelse skabte de en mystik omkring sig, da sangerinden Ingrid Helene Håvik stod i mørket omringet af tre mænd iklædt sort tøj og sorte masker, mens en ulmende musik bragede ud af højtalerne. Da maskerne blev taget af og bandet kunne afsløre at det var dem, der gemte sig bag, blev spotlightet tændt og publikum var opslugt. Der var gjort utroligt meget ud af showets lys, og det fungerede enormt godt til de elektroniske numre, at lyset var med til at underbygge de fede beats. Under nummeret “I Just Moved Here” lægger man for alvor mærke til Håviks smukke og inderlige stemme, og mellem nummerets elektroniske elementer der fylder en stor del, er der små passager med stilhed, hvor man igen lagde mærke til, hvor opslugt og betagede publikum var.

I løbet af den første tredjedel af koncerten formåede bandet at skabe en magisk stemning, hvor man roligt kunne lukke sine øjne og drømme sig væk. Udover en utroligt smuk og sikker vokal, var også sangerindens selvsikkerhed på scenen utrolig betagende. Hun følte sig hjemme, var afslappet, strålede af power og man var ikke et sekund i tvivl om, at det er på scenen hun og resten af bandet hører hjemme. Flere gange i den anden tredjedel af koncerten fik man en festivalvibe. Stemningen i salen mindede utroligt meget om at stå ved Arena scene med en kold fadøl i hånden og danse til musikken med sine nærmeste. Publikum var glade og foråret i København var for alvor sprunget ud, hvilket tydeligt kunne mærkes i hele salen. Dog blev den anden tredjedel af koncerten afsluttet med af Håvik forlod scenen mens elektronisk, ulmende musik fortsatte med at spille. Denne lille pause i koncerten varede længe nok til at publikums tålmodighed blev sat på prøve og folk begyndte at tale eller gå i baren. Det var lidt ærgerligt for koncertens festivalsstemning at lægge denne pause ind, selvom noget af publikum stadig var helt opslugt, var mange andre blevet lidt tabt. Dog kom hun tilbage på scenen med et brag og publikummet, som var en meget blandet flok af både unge og ældre, kunne synge med på de næste numre. Ligesom publikum var en blandet flok, var også Highasakites setliste meget mixet, og flere gange i løbet af koncerten gik de fra elektropop til indie til poprock. Det kunne godt være en smule svært at følge med i de mange genreskift, da numrene på intet tidspunkt blev præsenteret af bandet. For kun få gange talte Ingrid Helene Håvik til publikum, bortset for de gange hun takkede for deres bifald. Det var med til at forstærke den magiske, eventyrlige og mystiske stemningen omkring hende og bandet, men gjorde måske også at publikum godt kunne blive lidt ‘tabt’ til tider.

Den ellers glade dansefest med et overtal af elektroniske numre blev sluttet af med to rolige ekstranumre, hvor Håviks stemme virkelig fik lov til at shine. Ingen i Store VEGA kunne her være i tvivl om hendes talent som sangerinde. Og bedst som publikum egentlig troede koncerten var slut og var på vej ud af salen, efter de havde givet et kæmpe bifald til Highasakite efter de to melankolske numre, overraskede bandet med at spille deres mest kendte nummer “Lover”, og her kunne publikum på ingen måder styre deres følelser. Hos flere løb tårerne ned af kinderne, par omfavnede hinanden og mange forevigede det smukke øjeblik ved at filme hele nummeret mens de så fint stod og sang med bag kameraet. Det var både en smuk måde at slutte aftenen af på, men også lidt trist at folk skulle gå derfra med tårer i øjnene, når de tidligere på aftenen havde danset og sunget med, som var de til en koncert på en festival i højsommeren. Stemningen, der flere gange skiftede under koncerten, kunne godt gøre det en smule forvirrende for publikum at være i, men de fulgte med så godt de kunne og deres kærlighed til det norske band var ikke til at tage fejl af, når de dansede, sang, krammede, græd og grinte flere steder i løbet af koncerten.