by:Larm annoncerer 18 helt nye demo-navne

Foto: Makosir // Endre Gjendem (Pressebillede)

Masser af nye artister i en bred vifte af genrer er i dag blevet annonceret af den norske festival by:Larm. En god portion nye navne er blevet nøje udvalgt til at skabe et diverst og spændende musikudvalg.

Den norske festival by:Larm har i dag offentliggjort 18 nye navne, som er specifik udvalgt fra en jury. Festivalen har nemlig siden 1998 gjort det til deres anliggende at fremme ny musik i Norge, og på baggrund af dette har de traditionen tro udvalgt en jury, der består af alt fra musikere, journalister og branchefolk, til at udvælge de bedste demoer blandt de indsendte materialer. I denne omgang er der blevet udvalgt 18 forskellige spritnye artister fra Norges vækstlagsscene, som byder på alt fra drømmende indiepop og techno til R&B og punk. Altså en spændende samling artister der i år får æren at spille på by:Larm festival!

De 18 udvalgte artister:

Annweiler
Astronomies
Axel Olsen
Dorothea Økland
Drongo
EMACS
Gæste Gutter
Hammok
Han Herman
Katarina Barruk
Lille Pablo
Makosir
Of All Things
Selma French
Utflod
YEMZ
Yndling
Ævestaden

Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com