25 mar Statisk – Pumpehuset
Foto: Daniel Hjort (Pressebillede)
Venue: Pumpehuset, København
Dato: Torsdag den 24. marts 2022
De fire fynske fyre fra Statisk har været på turne i et pænt stykke tid nu, men det havde heldigvis ikke taget luften ud af ballonen da de i går indtog Pumpehuset. Deres dystre og hæsblæsende popmusik skabte en fest uden lige hvor samtlige gæster på Pumpehuset hoppede i takt hele koncerten igennem.
3,5/5 Stjerner
Statisk har lidt været en sjov størrelse for mig, for lige pludselig var de der bare, og spredte sig som en ustoppelig steppebrand hvilket gjorde det utroligt svært at lade være med at blive bidt af deres ungdommelige nerve. Jeg blev altså nødt til at se med egne øjne, hvem vi har med at gøre og opleve deres tunge popmusik på egen krop. Koncerten foregik i den nederste sektion af Pumpehuset, og der var spærret af til den store scene ovenpå, men det var også helt perfekt for så snart Statisk gik på scenen rejste folk sig fra de små afkroge de sad i, og der kom en tætpakket stemning foran scenen. Ud af højtalerne startede deres seneste single “Optur” som satte dagsordenen med god energi lige fra start og allerede her fik man en ide om hvad resten af koncerten ville bringe. Forsangeren Mathias Ranch Skov hoppede energisk rundt på scenen imens resten af bandet stod ved deres stationer og headbangede så meget at man blev bekymret for at de ville slå hovedet ned i deres udstyr. Så skete der noget, for mig, lidt uventet og bandet skiftede over til et mere 80’er inspireret nummer med titlen “Leve Af Drømme” som havde lyse synthesizere og en optimistisk tekst til forskel fra deres ellers ret intense univers. Resten af koncerten fortsatte i det samme tempo som “Optur” havde lagt for dagen indtil de slukkede for backingtracket og “Staten” blev fremført med guitar og vokal i en ballade der fik lov at vokse sig kæmpestor efterhånden som bas og trommer begyndte at røre på sig igen. Energien begyndte dog at slippe op for bandet og Mathias Ranch Skov fik lagt hårdt ud på deres store gennembrudshit “Højhus” men måtte se sig slået ud efter andet omkvæd og trække vejret imens han gav den op for de tre andre bandmedlemmer. Hele koncerten var faktisk generelt præget af forsangerens karisma på scenen, både igennem hans udtryksfulde performance, men også de små bidder af information og gejst vi fik fra ham imellem numrene.
Hvis du er en af dem der går og undrer dig over hvor Statisk er på vej hen, og ser frem til næste udgivelse fra den dynamiske duo er der altså virkelig gode ting i vente. Under koncerten løftede de sløret for nogle nye numre hvoraf især “Lykkelig” står frem som et klart højdepunkt fra koncerten. En sang om at være distanceret fra sine følelser i jagten på lykken, pakket ind i duoens ikoniske intensitet som blev fremført med en helt sindssyg energi hvor man til sidst i nummeret afventede om Mathias Ranch Skov ville skrige sine lunger med ud.
Til tider havde jeg svært ved at vurdere hvad pointen var ved at de var fire mennesker på scenen da sangene af og til føltes sølet til i backingtracks, der overdøvede den lyd der rent faktisk kom ud af instrumenterne på scenen. Kun når August Kulmann gik helt frem på scenen og gav os smagfulde guitarsoloer var det til at finde ud af hvilke lyde der rent faktisk kom fra guitaren og flere gange måtte jeg give op i forsøget på at adskille live-lyde fra backingtrack. Selv Mathias Ranch Skovs vokal blev overdøvet af de indspillede baggrundsvokaler på nogle numre, hvilet kun blev tydeligere når han af og til fjernede mikrofonen fra munden og sangen fortsatte i samme lydniveau som før. En ting jeg dog kunne være sikker på var bandets trommeslager Mikkel Hvam der havde én enkelt mission på aftenen: at banke så meget lyd ud af trommerne som overhovedet muligt.
Det de fire gutter altså kan på scenen er at skabe energi, for hold op hvor er der gang i dem. Ikke på ét eneste tidspunkt var der nogen inde på Pumpehuset der kunne stå stille og der blev både hoppet og skrålet med på de sange man kender, og de nye sange blev taget imod med stor jubel. Deres sange som jeg længe har lyttet til og gået dansende rundt derhjemme til, fungerer altså mindst lige så godt live, nu mangler bandet bare at være mere selvsikre i selv at få fremmanet lydene på scenen.
