11 mar Soon melder sig tilbage med fornyet energi
Foto: Phie Beckett Stenbæk (pressebillede)
Efter en længere periode med tvivl, er den stærke duo fra Aarhus tilbage med to nye pop-numre om kærlighed, fortvivelse og håb.
De to drenge fra Soon er netop aktuelle med to spritnye numre “Watermelon Girl” og “Not a Love Song”. Det har været en spændende tid for den aarhusianske duo, der for nyligt vinkede farvel til deres pladeselskab for at kunne udgive musik som de selv havde lyst til. Efter en lang periode med tvivl, hvor duoen havde svært ved at finde tilbage til den brænd for projektet, de startede det hele med, har de nu fundet tilbage til gnisten og lysten igen. De beskriver det selv :
– Det var drømmen om musik, der bragte os sammen. Vi fór vild i mellemtiden, men nu er vi tilbage på det rigtige spor – tilbage til vores store drømme.
Det er netop i kølevandet på det genfundne drive for projektet, at duoen udgiver de to nye singler. To velskrevne pop-numre, der både kan fungere til op-ture og nedture og som tager dig med i ind i en rejse af rødglødende kærlighed, fortvivlelse og håb. Sangene demonstrerer for alvor, hvordan gruppen er klar til at tage sagen i egen hånd med fornyet energi og en åben fremtid i vente. Lyt til “Watermelon Girl” og “Not a Love Song” her.