04 mar REPORTAGE: GAFFA-PRISEN bød på alt fra flammende dødsmetal til drømmende nordisk pop

Foto: Morten Rygaard // GAFFA (Pressebillede)

GAFFA-PRISEN 2022 var en hyldest til den danske livemusik med et massivt fokus på rocken – En fantastisk aften med overlegen live-musik fra spirende danske artister, og hvor der var plads til at sende tanker afsted mod Ukraine.

Der er ingen tvivl om, at det har været en hård tid for livemusikken i Danmark med vinterens lange coronanedlukning, hvor både publikum og artister har fået tid til at bygge en enorm tørst op efter at kunne samles i store flokke i fællesskab om musik. Skulle jeg derfor skrive den korteste opsummering jeg kunne om årets prisshow, der blev afholdt den 3. marts i musikhuset Aarhus, så skulle det være; en hyldest til den live-musik, vi alle har savnet og som vi nu ved, vi ikke kan undvære. Dertil kan jeg måske tilføje; en hyldest til Danmarks rockscene med den jysk-underspillede Thomas Skov som vært til at lede os igennem aftenen.

Årets line-up var nemlig spækket dansk rockmusik med flere spændende livebands – specielt med fokus på det danske vækstlag. Her tillader jeg mig at smide FABRÄK med i kategorien som et af de mange rockbands, velvidende at de to drenge ofte ikke kan understrege nok, at de ikke er et punk-band. Til awardshowet leverede de rockmusik om de vil kendes ved det eller ej, og de to drenge er et pragteksempel på et band, jeg i forvejen vidste hvad jeg skulle forvente af på livescenen, men som væltede det hele med deres enorme energi og en stående sal til hit-nummeret ”DAARLIGT”. Brimheim havde fået tildelt den svære rolle af at være opfølger til den erfarne Tina Dickows åbning af ballet, med kæmpe kor og euforisk fællessang på ”Menneskedyr”. Alligevel leverede Brimheim en selvsikkerhed, der nærmest antydede, at hun aldrig havde lavet andet end at stå på den scene. For hende skulle der ikke andet til end et klassisk rockband bag sig og en guitar foran sig selv til at fylde hele salen ud med en smadderkoncert uden lige, hvor hendes genkendelige og stærke vokal nåede ud til os alle med flotte fraseringer, der ikke var til prikke hul i.

Når vi er i gang med at tale om den blomstrende danske rockmusik, så vil jeg fremhæve søsterduoen PRISMA som et af aftenens højdepunkter for mig. Jeg havde før hørt røgter om gruppens intense live-optrædener, men blev alligevel taget på sengen. Det er som om, at de to søstre tager blodets bånd med på scenen med et inderligt nærvær, der skinner igennem i musikken. Søstrene havde en enorm inderlig kontakt med hinanden på scenen, blandt andet i form af introsekvensen, hvor de stod overfor hinanden med en tromme imellem sig. Man kunne mærke deres nærvær i musikken hele vejen igennem og med et overskud til at beherske henholdsvis guitaren og bassen sammen med en bundsolid vokalpræstation, der desværre lå en anelse for lavt i mikset. Men PRISMA leverede rockmusik i topklasse.

Thomas Skov var knap nok blevet færdig med sin præsentation af LIVLØS før tæppet rullede op og bandet nærmest bragede trommehinderne ud på publikum med deres dødsmetal. Livløs var aftenens absolut vildeste og mest genreafvigende koncert. Omringet af flammer på scenen, der varmede salen op, leverede bandet en smadderkoncert med et stående publikum, hvor det eneste, man savnede var, at der var færre stole i salen, så vi kunne have startet en kæmpe moshpit. Desværre druknede vokalen lidt i smadderrocken og lyden skulle generelt have været mikset bedre. Det ændrer dog ikke på, hvor stærkt et indslag jeg synes det var; en rigtig sej prioritering af GAFFA til årets awardshow.

Carl Knast leverede showets hiphop koncert, og den eneste koncert der ikke havde liveband på scenen. Men det passede helt og aldeles fint til den spirende artist, der i stedet fyldte scenen ud med fede gæsteoptrædener og et kæmpe hiphop-danseshow. Carl Knast leverede præcist den super solide og energiske hiphop koncert, jeg havde forventet af ham, og jeg blev overvældet over hans store fokus på Ukraine med et kæmpe Ukrainsk flag over DJ’ens pult.

Der varr ingen tvivl om, at aftenen var påvirket af situationen i Ukraine, hvilket jeg synes var meget passende at gøre. Først påtalt, da BÆST gik på scenen for at modtage årets danske hardrock/metaludgivelse og i takketalen sagde:

–Det er lidt ironisk, at vi er et Heavy Metal band, der synger om død og ødelæggelse, mens der rent faktisk foregår død og ødelæggelse i Ukraine lige nu.

Gunner Kloppenborg Madsen modtog årets Tak Rock-pris for sit lederskab for SPOT festival og sit bidrag til den danske musikscene. Dette skulle vise sig at blive aftenens højdepunkt, da Madsen efter at være blevet hyldet med en stående applaus fra hele salen, holdt en rørende brandtale om Ukraine, hvor han blandt andet fik sagt noget i retningen af:

–Jeg har først for nyligt fundet ud af, hvad begrebet ’boomer’ betyder. Og nu kan jeg ikke andet end at kigge på Putin og tænke: ”hold kæft en boomer, mand”

En helt igennem rørende tale, hvor der helt passende blev sendt tanker til de mennesker, der er påvirket af situationen i Ukraine og hele salen blev ved med at klappe i hvad der føles som to minutter, som en hyldest og et skulderklap til landet.

Det var Drew Sycamore, Lydmor og Andreas Odbjerg, der blev aftenens store vindere. Drew Sycamore løb afsted med tre priser: Årets Danske Udgivelse for albummet Sycamore, Årets Danske Popudgivelse for samme album og Årets Danske Solist. Andreas Odbjerg vandt Årets Danske Hit for ”I morgen er der også en dag” og Årets danske sangskriver. Lydmor løb afsted med Årets Danske Elektroniske Udgivelse for albummet capacity ogHiFi-Prisen for samme album. Specielt Lydmor var overvældet og rørt i sine takketaler og gav skulderklap til håbefulde sangskriver om at man ikke behøver slå igennem eller blive stor for at elske at lave musik.

Aftens sluttede af med det store internationale indslag i form af Aurora, der med sin drømmende nordisk pop tryllebandt hele salen til sidst.