01 mar Northside udvider programmet med 21 nye navne!
Foto: Tom Misch // Holly Fernando (Pressebillede)
Den aarhusianske festival Northside annoncerer i dag, at deres ambitiøse musikprogram er blevet 21 navne rigere, som rummer aktuelle artister fra både ind- og udland.
I takt med at foråret nu er over os, markerer Northside Festival, at vi nærmer os festivalsæsonen ved at annoncere 21 nye navne til dette års festivalplakat. Heriblandt kan du finde internationale navne som Tom Misch, der med sin guitar og hjemmeproducerede popmusik har været med til at gøre Sydlondons musikscene til en af de mest eftertragtede i verden. Hjemme fra vores eget lille land er der også navne at finde som det albumaktuelle popikon MØ, fremadstormende og energiske SAVEUS samt livelegenderne Spleen United med deres energiske dance-rock.
Northside Festival har altså virkelig lagt i kakkelovnen til at vende stærkt tilbage ovenpå Coronapausen med deres stærke lineup, som efter i dag kun ser endnu federe ud. Her kan du læse resten af navnene, som i dag er at finde på plakaten:
ALEX VARGAS
ANDREAS ODBJERG
ARTIGEARDIT
ASGER TECHAU
BURHAN G
CHEFF RECORDS
FVN
JONAH BLACKSMITH
JUNG
KRIS O’NEIL
LA LA
MEKDES
NATHANIEL RATELIFF & THE NIGHT SWEATS
NORA EN PURE
ROSEELU
SCARLET PLEASURE
THE AVALANCHES