15 mar JEONA sidder på sofaen og smager på fortiden
Foto: Patrick Grevinge (Pressebillede)
Den danske sangskriver og producer JEONA udgav i fredags singlen “Paloma”, som handler om at blive revet tilbage til fortiden igennem de ting man plejede at elske sammen.
I fredags udkom singlen “Paloma” som er anden forløber forud for produceren og sangskriveren JEONAs kommende EP Kiss and Crash. “Paloma” starter ud i et univers hvor alt overflødigt er skrællet af og du bliver introduceret til guitar og sangerens vokal. Roligt bygger sangen sig op med flere elektroniske elementer i et underspillet omkvæd før synthbassen og trommemaskinerne sniger sig ind. Alene hjemme på sofaen med en drink i hånden er “Paloma” kommet til, og sangen handler om ting, som en eks har introduceret til ens liv, og hvordan de her ting minder hovedpersonen i sangen om det tidligere forhold. Dette beskriver JEONA bedst selv:
– Genkendelsens glæde fra et tidligere forhold er så værdifuldt og på samme tid virkelig smerteligt. Den kan give en et smil på læben når en tanke strejfer forbi, og på samme tid kan det afføde følelsen af, at det hele ramler. Det er netop det “Paloma” prøver at skildre.
Sangen udkom som sagt i fredags, den 11. marts, og kan findes lige her:
På Spotify
På Apple Music