Grøn Koncert vender stærkt tilbage til formen

Foto: Tessa // Anders Rye Skjoldjensen (Pressebillede)

ENDELIG kan vi komme på græs igen efter to års pause! Det betyder også, at Grøn Koncert vender tilbage til formen, og i dag kan de endda løfte sløret for de to første navne i lineuppet.

Sommeren er på vej, hvis man da lige ser bort fra de minusgrader, der har ramt nogen af os for tiden, og det betyder, at Grøn Koncert også nærmer sig igen. Dette bliver i dag markeret med offentliggørelsen af de første to navne på plakaten, som indeholder Grøn-debutanten og vores alles rap-dronning Tessa, som ser frem til at drage rundt i landet med Grøns budskad om ‘plads til forskelle’ i ryggen. Det andet navn er ingen ringere end de garvede gutter fra Carpark North der drager ud på deres 5. turné med Grøn Koncert siden de i 2003 var på alles læber med hits som “Transparent & Glasslike” og høstede tonsvis af priser ved Gaffa-prisen samme år.

Med disse to første navne på plakaten spænder Grøn Koncert allerede bredt og åbner feltet for alle afskygninger af danske kunstnere, hvilket bliver spændende at følge med i, og se hvem de ellers får til at passe ind imellem Tessa og Carpark North.

Asger Thede Jensen
asgerjensen@bandsoftomorrow.com