10 mar alt-J: Tre numre vi hører på repeat
Foto: George Muncey (Pressebillede)
Tidligere på året udgav det britiske indie-/altrock band alt-J deres fjerde album, og vi er ellevilde med det her på redaktionen. Vi havde derfor i den forbindelse tidligere på ugen fornøjelsen af at snakke med Thom Green fra bandet, hvor vi blandt andet spurgte ind til hvilke tre sange der kører på repeat i tourbussen.
Den britiske indie-trio alt-J udgav deres fjerde studiealbum The Dream tidligere på året, som runder et virkelig succesfuldt årti af for bandet. Siden udgivelsen af debutalbummet i 2012 har det gået vildt hurtigt for bandet der mødte hinanden på universitet og begyndte at skrive musik sammen. Deres tre forrige albums har alle modtaget stor anmelderros, adskillige priser og et par top 10 placeringer, og der går nok heller ikke længe før det nye album også kan skrive lignende præstationer på CV’et. For leden havde vi fornøjelsen af at snakke med Thom Green (højre på billede) fra det britiske band, som lige for tiden turnerer USA tyndt. Det var derfor over en lidt upålidelig ZOOM-forbindelse at vores skribent kunne spørge ind til hvilke tre sange der kører på repeat i tourbussen.
Dean Blunt feat. Inga Copeland- “The Narcissist”
– Sonisk og teksturmæssigt er lydene i sangen, såsom guitarerne, meget dejlige og beroligende at lytte til. Det er en meget simpel sang, bygget op af et guitarriff som bare gentages og hans vokal er meget dyb med en fed rumklang på sig. Jeg er ikke helt sikker på hvad han siger eller hvad det betyder, men det gør mig ikke noget jeg kan bare vildt godt lide måden det lyder.
Lyt til “The Narcissist” her på Spotify eller Apple Music
Kanye West – “Real Friends”
– Jeg har altid elsket det her track. Det er i virkeligheden en meget trist sang, ud fra hvad jeg forstår, han snakker omkring at han ikke rigtig ved hvem hans venner er hvilket må være virkelig svært. Jeg har lige set dokumentaren om ham og jeg har blandede holdninger omkring ham, ligesom jeg tror mange andre har. Jeg synes han er meget kontroversiel og jeg er ikke helt enig i måden han tilgår bestemte ting, især ikke lige nu med hans skilsmisse det synes jeg ikke er i orden, men, jeg så dokumentaren og jeg fik faktisk en masse empati for ham, da han var yngre. Jeg kunne virkelig relatere til ham faktisk og jeg fandt hans engagement og passion ret inspirerende fra da han startede. Han vidste at han havde fat i noget og at der var noget han gerne ville sige, og det er ret tydeligt at han altid har haft den selvtillid. Det er ret beundringsværdigt, han nåede til det sted han gerne ville. Hans første album skulle han betale størstedelen af selv og promovere næsten helt selv, mener jeg, og så endte det med at blive nomineret til omkring ti Grammy-priser. Han nåede dertil hvor han gerne ville hen og det respekterer jeg, for hvis man har en drøm og en passion kan det være svært at forfølge den fordi der er så meget pres og ting man skal gøre i hverdagen der kommer i vejen og det er svært, virkelig svært. Det er en rar påmindelse for mig, især som kunstner, at det er en meget vigtig ting som jeg aldrig skal sætte på spil eller gå på kompromis med min vision som kunstner, det respekterer jeg ham for. Så derfor er det her nummer relevant for tiden.
Lyt til “Real Friends” her på Spotify eller Apple Music
Elliott Smith – “Independence Day”
– Jeg tror det er det nummer jeg har mest på repeat! For at være helt ærlig så ved jeg ikke hvad den handler om. Med Elliott Smith er det ofte ret mørke og eksistentielle ting, men det her nummer er tilsyneladende ret opløftende i instrumenteringen og virker optimistisk og jeg elsker bare instrumentalen, og jeg synes at det er perfekt produceret. Man kan høre hvert eneste trommeslag, hvert slag på hi-hatten. Trommerne og instrumenternes karakter er meget fremstående, det elsker jeg det er behageligt at lytte til ting der er optaget så godt. Der er små bastoner der kommer ind og ud, jeg ved ikke hvem musikerne var, men de er meget talentfulde. Når man gør hvad jeg gør kan man sagtens komme ud i at gøre noget vildt kompliceret når man optræder, men jeg gør det ofte nok nu til at det er kommet under huden, og jeg ikke engang behøver at tænke over det, så jeg glemmer tit at jeg er en professionel musiker. Når jeg så lytter til vildt dygtige musikere har jeg vildt meget respekt for dem og beundrer dem så meget og tænker for mig selv: “gid jeg kunne gøre det.” Det nye Bruno Mars og Anderson. paak album har helt sindssyge instrumenteringer og jeg kan lide det for jeg har bare så meget respekt for virkeligt talentfulde musikere, hvilket også er grunden til at jeg så godt kan lide metal og deathmetal fordi musikerne i de bands bare er så dygtige. Så ja, jeg er virkelig imponeret over musikaliteten på “Independence Day.”
Lyt til “Independece Day” her på Spotify eller Apple Music
