24 mar 10 hurtige til… Sam Tompkins
Foto: Rosie Matheson (Pressebillede)
Ovenpå et kæmpestort 2021 og millioner af afspilninger, har den britiske Sam Tompkins netop udgivet en EP, hvilket tager ham på en turne der blandt andet gæster Danmark meget snart
Den britiske hitmager Sam Tompkins, der blandt andet står bag megahittet “TO THE MOON,” kommer til Danmark og giver et show på Ideal Bar med sine sårbare men hårdtslående popballader. Gennem 2021 har han virkelig slået igennem med millioner af lyttere i hælene på at gå viralt på TikTok og har også fået store ord med på vejen fra idolet Justin Bieber, der stemplede ham som sin nye favoritartist!
Karrieren for Sam Tompkins startede på gaden hvor han fremførte sine sange, og nu florerer de samme sange overalt og har fået fyldige popproduktioner med på vejen. Senest har Sam Tompkins udgivet en EP ved navn Who Do You Pray To? der landede i fredags, og hvor hans sårbare sangskrivning skinner igennem på 7 velproducerede popnumre. Dette har også sat gang i en turné som allerede på søndag fører sangeren forbi Ideal Bar i København hvor du kan opleve sangene udfolde sig. Vi har i den forbindelse haft fat i Sam Tompkins og stillet ham 10 hurtige spørgsmål, som han har taget sig tid til at svare på lige her:
1. Min musik er…
– ærlig og sårbar.
2. Jeg startede med at lave musik, fordi…
– jeg ikke havde råd til en hat.
3. Jeg finder inspiration i…
– mine jævnaldrende og de folk jeg elsker.
4. Den bedste koncert jeg nogensinde har været til var… fordi…
– Justin Biebers’ Purpose Tour fordi den inspirerede mig til at lave det jeg gør nu.
5. Det sejeste sted, jeg kunne forestille mig at spille ville være… fordi…
– i en hule under et vandfald fordi jeg ikke kender nogen der har gjort det før, og vandfald er seje.
6. Hvis jeg ikke lavede musik, ville jeg sikkert…
– være en skuespiller. Eller en maler og dekoratør.
7. Min yndlingsartist lige nu er…
– Pinegrove.
8. Det vigtigste for mig når jeg laver musik er…
– at nyde det, for ligegyldigt hvor kliché det lyder er der ingen grund til at forfølge noget man ikke holder af, nogensinde, i min optik.
9. Når folk lytter til min musik burde de…
– trække gardinerne for, tage en hoodie på, lægge sig i sengen, trække så hårdt man kan i snorene på hoodien imens man har hætten på og stirre op i loftet.
10. Min kommende koncert på Ideal Bar kommer til at blive…
– uvirkelig
Hele EP’en Who Do You Pray To? udkom som sagt i fredags, hvor blandt andet denne hyldest til Sam Tompkins’ far kan høres imens man ser frem til at høre alle sangene live på Ideal Bar.