07 feb Ugens Upcoming – Laura Ziani

Foto: Mathias Christensen (Pressebillede)

For nogle uger siden udgav Laura Ziani sin anden single “Generation” som vi simpelt hen ikke kan få nok af. Vi har i den forbindelse taget fat i den dygtige sangskriver for at lære hende at kende.

Sangskriveren og multiinstrumentalisten Laura Ziani har udgivet to sange siden efteråret, som begge to sætter en lækker tone for hvad vi kan forvente af hende fremover. Senest udgav hun “Generation” som handler om at føle sig disconnected fra sin generation og stå udenfor og kigge ind. Denne sang understreger hendes behov for at bygge bro til sine lyttere og åbne op for at kunne snakke om hvad end man går og bøvler med. Vi glæder os til at følge med i hvad vi mere kan blive forkælet med fra Laura Ziani. Derfor har vi stillet hende 10 spørgsmål for at få et større indblik i mennesket bag den smukke musik:

1. Hvem er Laura Ziani?

– Det er et soloartistprojekt i mit eget navn. Jeg er 26 år, cellist, sangskriver og sanger, og menneske selvfølgelig. 

2. Hvordan vil du beskrive din lyd?

– Mine sange kommer som dagbogstanker om både små og store hverdagsfølelser. Det kan for eksempel være om stress, vennerelationer, at mangle tid til at tænke i det her arbejds-ræs, vi lever i, eller om ensomhed. Min lyd bærer præg af den storladenhed, jeg oplever disse emner være, og samtidig har den en intimitet i det rum, der bliver åbnet ved at tale frit om alting. Jeg er funderet i klassisk musik, og er nysgerrig på det meste, så længe det føles autentisk og kan mærkes i kroppen, eller hovedet. Jeg elsker en masse cello, en nær og tydelig vokal, et beat der kan føles i maven, store atmosfæriske synthflader og så elsker jeg også, klaverballader som indeholder alting med få elementer. 

3. Hvordan startede du?

– Min musikhjerne begyndte da jeg startede til cello som syv-årig. Hele min barndom har jeg altid lavet melodier, og haft store symfonier inde i hovedet imens jeg var i bad. Men sangskrivningen, som den er nu, kom noget senere. Jeg gik på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på cello og begyndte for alvor at mærke dét præstationspres, jeg altid havde været i, og mærkede det også i takt med at blive voksen. Jeg gik ned med stress, og var ked af det og forvirret i flere år. Jeg manglede et musikalsk frirum, og begyndte at synge og spille på en rigtig dårlig guitar til 400 kroner. Derfra har jeg øvet mig afsindigt meget i at synge – optaget mig selv og lyttet, observeret andres tekster, og prøvet at forstå, hvordan jeg kunne tale om nogle svære ting, hvor andre også ville føle sig hørt. Det er stadig det, der driver mig. 

4. Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

– Oftes har jeg en melodi, eller en sætning som sætter et emne an. Så udbygger jeg derfra. Det kan være, jeg cykler hjem fra skole, og tænker “I’m tired of wearing glasses, but my lenses haven’t come.” som jeg gjorde med min sang “Generation”. Rimelig basic beskrivelse af noget normalt i mit liv. Samtidig med noget som mest skete under isolationen. Så går det op for mig, at jeg føler mig mega ensom, at jeg savner at tale med folk. At jeg egentlig altid har følt mig udenfor mængden, både på en ensom måde, men samtidig også fordi jeg bare ikke altid kan være med på de ting, der bliver forventet som ung. Som at synes, at det er rigtig dejligt at slippe fra nogle tanker med en masse øl. Der vil jeg hellere få tænkt dem igennem, og skrive dem ned i en sang hjemme i min stue. Nu arbejder jeg sammen med Birk Storm, som er så vild en producer – han forstår at oversætte mine mere sørgelige akustiske sange, og få en eller anden opløftet følelse ind. Vi producerer sangene sammen, og jeg elsker den del af processen med ham. 

5. Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

– Uha. Hele min barndom bestod mest af alt af Shostakovich, Bach og Elgar, som jeg stadig elsker og får inspiration af. Da jeg startede i gymnasiet fik jeg en kæreste som viste mig ting som Beck, Elliot Smith, Tom Waits, lærte mig nogle akkorder på guitar, og jeg begyndte at lytte til meget akustiske ting. Siden da har jeg opdaget at Hiatus Kaiyote eller Esperanza Spaldings komplicerede rytmer og harmoniske skift, giver mig samme rush som det gjorde at naile noget svært på cello. Samtidig rører primal-sorg-agtig musik mig, såsom Susanne Sundfør og en elektronisk udgave af det, Banks. Store følelser i hverdagshistorier: Joni Mitchell, Gracie Abrams, Lorde.

6. Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– En af mine yndlingssangere er Kimbra, og du skal høre denne her smukke sang, som jeg hører eller synger hver dag: “As You Are.”

7. Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)

– Jeg er i gang med at finde ud af balancen mellem arbejde og privatliv. Jeg er i gang med et større værk, en større samling af sange. Jeg er i gang med at sætte et live-set up. Glæder mig så meget!! 

8. Hvad er drømmen?

– Min drøm er at leve mentalt bæredygtigt med musik, og skabe nogle musikalske oplevelser som gør, at vi kommer tættere på os selv og hinanden. Jeg håber, at have en stemme stor nok, til at sætte ord på, hvordan jeg mener, vi skal have mere tid til at være mennesker!!! 

9. Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– Har udgivet to singler, og imellem dem, er der sgu frit valg haha. I fremtiden kommer der en sang ud som hedder “I’m Just Scared”, den glæder jeg mig til I skal høre…!

10. Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være? 

– En hjemmelavet chai-te med en masse forskellige varme krydderier. Aahh så spicy, men et varmt kram. Ej, det sværeste spørgsmål! Er for ubeslutsom til at vælge..

Lige her kan du høre Laura Zianis nyeste single “Generation”