Træd med ind i Mekdes’ personlige soul-univers i lille VEGA

Foto: PR

Den danske R&B hit-kanon har netop annonceret koncert i VEGA til november.

Det har nærmest ikke været til at overse den danske hit-maskine af en sangerinde, Mekdes, på det seneste. Hun har nemlig været i en konstant opadgående kurve i det sidste halve år. I november modtog hun den fornemme P3 Guld Talent-pris i november, og udgav sit debutalbum Greedy i januar, som opfølger til de store hits “In Favor of You”, ”Lonely” og ”Hanging Upside Down”, som sangerinden tidligere har krydret vores øregange med. Den 4. november har du altså mulighed for at høre sangene fra det nye album live, i lille VEGA. En koncert, hvor det godt kan forventes, at sangerinden vil tage dig med ind i de sjælfulde fortællinger fra hendes personlige nye album.

Så glæd dig til at Mekdes indtager scenen d. 4. november og brug eventuelt mellemtiden til at lytte til hendes akutelle album Greedy, der er spækket med lækre, sjælefulde og personlige numre.

Tags:
,
Jakob Backer Schmidt
jakobschmidt@bandsoftomorrow.com