25 feb Track by track: Goss tager dig igennem sit nye album ‘I Feel Like Planet Earth’

Foto: Kristine Sokolowski (Pressebillede)

I dag udkommer fremadstormende Goss med sit andet studiealbum, nemlig ‘I Feel Like Planet Earth’, der efter to år følger op på hans anmelderroste solodebut ‘Group Therapy’ fra 2020. Tag med artisten på en musikalsk rejse gennem hans nye album, hvor han fortæller om tilblivelsen af hvert nummer.

Lige siden Mads Damsgaard Kristensen tog skridtet ind i sin solokarriere, er han blevet mødt af roser for hans både kreative og fremadsynede tilgang til popmusik under kunstnernavnet Goss. Han har imponeret både nationalt såvel som internationalt med sit producertalent og musikalske fremsyn. Med to EP’er og en debutplade i ryggen inviterer han os endnu engang ind i sit moderne popunivers på sit andet fuldlængde album, som er med til at sætte dagsordnen for poptendenserne på den danske musikscene. Goss sætter tonen for sit nye album, hvor han drager paralleller mellem sit eget liv og den jordklode, som vi alle betræder, Læs med når Goss tager dig med på rejsen gennem tilblivelsen af hans nye album ‘I Feel Like Planet Earth’.

“Ocean”

– Det er sjovt, at min frustration over naturens tilstand bedst bliver healet i naturen. Og så er sangen et tydeligt udtryk for, at jeg ikke kunne kende mig selv i den periode. Jeg havde forvildet mig for langt væk fra den, jeg plejede at være. Hver gang, jeg synger den her sang, tager jeg et skridt tilbage mod ham, jeg var en engang.

“Copenhagen Bluebird”

– Jeg synes, det er en lidt svær tid at være fan af menneskeheden i. På mange måder har jeg langt mere sympati for andre ting omkring mig. Havet for eksempel. Eller fuglene. Nogle gange føles det lidt som om, vi kommer længere og længere væk fra målet. Men så er der heldigvis lysglimt af virkelig smukke ting, der dukker op og får det hele til at give mening. Outroen er en af mine yndlings momenter på pladen. Det er som om der opstår en mulighed for at danse sangens iboende frustration ud dér.

“I Am A Flag Without A Country”

– Jeg kan virkelig godt lide den stemning, der er opstået i den her sang. Der er både noget slavisk, noget fransk cafe stemning og noget barok over det. Jeg tror, det er min yndlingssang på pladen. Det er i hvert fald en af dem. 

“Mad Man”

– Mange af teksterne har et form for miljøtema. De er på en måde protestsange. Men ikke nødvendigvis en protest mod noget eller nogen, nok mere en protest mod den tilstand, vi er havnet i. De fleste sange på pladen er jo ret melankolske og mørke, men der er alligevel et lys installeret i dem alle sammen på en eller anden måde. Det synes jeg, “Mad Man” er et ret godt eksempel på.

“Blue”

– Mercedes og jeg lavede den her sang den første gang, vi mødtes i et studie. Det er sjovt, hvordan der tit opstår noget særligt, når man møder nogen musikalsk første gang. Man er lige lidt mere tilstede i nuet, alle sanserne er ude. Sangen blev skrevet på et par timer, vil jeg tro. Men teksten tog så til gengæld i hvert fald et halvt år at få færdiggjort. Sådan er det tit for mig.

“It’s Not The Same World, But It’s The Same World”

– I 2021 blev jeg en del af det kunst-kor, der hedder Philip / Schneider, og til en af vores øvere optog jeg det værk, vi arbejdede på med min iPhone. Da jeg kom hjem, satte jeg mig ned og klippede rundt i iPhone-optagelsen, og det blev fundamentet for den her sang. Det er vigtigt for mig, når jeg laver en plade, at jeg ikke bare genfortolker den samme sangstruktur 10 gange med forskellige ideer. Jeg forsøger at bryde mine egne mønstre, også i forhold til ex proces. Man må aldrig føle sig for safe. Det er, tror jeg, et af de bedste forsvarsværker, man kan have mod ikke at blive forudsigelig og kedelig.

“My Body Is A Warehouse Where My Youth Is Raving”

– Originalt blev det lavet som en kortere kor-intro til den efterfølgende sang “Set Them Free”. Men vi vibede så meget med det, at vi besluttede os for at forlænge det og lave en lille sang ud af det. I starten kaldte jeg sangen “Charging My Heart Like a Smartphone”. Men så blev jeg så glad for den nuværende titel, da den blev skrevet som en linje til sangen “Blue”, at jeg blev nødt til at max’e den ud og bruge den her også.

“Set Them Free”

– Både Ivansito og jeg er på en måde lidt på udebane her. Men det er nok også noget af det, der giver sangen energi. Vi mødtes og skrev den sammen. Det er en vigtig ting for mig at arbejde med referencer, stemninger og æstetiker, jeg ikke føler mig helt tryg i. Tit er det der, de mest interessante ting opstår. 

“Adrenaline”

– Den blev skrevet sidste forår under 2. corona bølge. Jeg havde sådan en følelse af at være gået i en form for dvale. Det er en genstartssang. Genstart samfundet, genstart hjernerne, genstart den måde, vi tænker vores verden på.

“Borders”

– Der er flere sange på den her plade, der bearbejder min manglende evne til at sætte grænser. Mest af alt overfor mig selv, men også overfor andre. Jeg har også lidt svært ved at mærke grænsen mellem det, der er udenfor mig, og det der er indeni mig. Det flyder lidt sammen nogle gange, og tit har jeg det som om, verden bare kommer marcherende ind gennem huden på mig i en uendelig strøm. 

“Sorrow”

– Den tror jeg bare, jeg vil lade tale for sig selv.

Lyt til albummet her.