11 feb Springer tager killjoy-rollen på sig og afslører samfundets Zombies
Foto: Sofi Hellberg Olsson (Pressebillede)
Det er aldrig let at skulle være en killjoy, men på sin nye single “Zombie” påtaler Springer vores samfunds tendens til at indtage alt der kan få os til at tænke mindre og gå hovedløst igennem livet.
I dag er Springers nyeste single “Zombie” kommet ud, som er en kommentar på vores samfunds tendens til at gøre hvad der bliver sagt uden at stille spørgsmål dertil. Kunstneren bruger metaforen Zombie om vores generation som benytter alt fra TV til stoffer for at kunne tænke mindre, og på den måde bliver vi altså zombier af kapitalismen. Dette uddyber Springer yderligere:
– Vi arbejder for at tjene penge, for at tage lån, for at få en lejlighed, og så købe et større hus. Alt er vækst. Og vi tror, at vi først er lykkelige, når vi står på toppen af livets bjerg.
Det er ikke let for sangskriveren at skulle være en killjoy, og sangen er derfor også skrevet som et energisk pop-punknummer for at forklæde budskabet en lille smule. På denne måde bliver overgangen fra at gå med tankerne selv, til at sprede dem til alle omkring sig lidt nemmere igennem en sang der egner sig perfekt til cykelturen eller dansegulvet.
Hop ind og giv “Zombie” et lyt lige her