Indierockbandet Tame Impala annoncerer dansk arenakoncert!

Foto: Kevin Parker // PR

Psykedelisk, alternativ og spacey er tre ord, der kan bruges til at beskrive indierockbandet Tame Impala, som i år gæster Danmark til en brag af en arenakoncert!

Indierockbandet Tame Impala har netop i dag annonceret, at de udvider deres turné, under navnet Slow Rush Tour, og det betyder godt nyt til de mange danske fans! Lørdag den 22. august 2022 kan du opleve Tame Impala live i Royal Arena i København.

Tame Impala har de sidste par år fået stor succes for deres nyeste album The Slow Rush, der blev udgivet i 2020, og som ifølge bandet er »en musikalsk reflektion over tid«. Albummet sikrede dem blandet andet en nominering til en GRAMMY award, fire priser til ARIA awards, to Billboard Music Awards og en American Music Award. Koncerterne på deres turné vil, som tournavnet antyder, byde på de mange gode sang fra deres seneste album, og det kan derfor godt fastslås, at dette er en koncert, som man ikke vil gå glip af!

Imens du ser frem til en af årets store koncerter, kan du læse vores anmeldelse af Tame Impalas album The Slow Rush.

Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com