Fra traditionel skotsk folkemusik til post-rockmusik: 5 skotske navne du skal kende til

Foto: Walt Disco // Furmaan Ahmed (Pressebillede)

Kom med på en musikalsk jordomrejse, når vi i denne artikelserie guider til artister fra nær og fjern. Denne gang går turen til Skotland, der har masser af forskellige og god musik at byde på! Du kende måske ikke til så mange skotske bands, og dog har du måske hørt om rockbandet Simpel Minds, som mest af alt er kendt for sangen “Don’t You” fra filmen “Breakfast Club”. Dette vil der blive lavet om på i denne artikel, hvor du blive vil blive introduceret for fem aktuelle skotske navne.  

Adam Ross

Artisten Adam Ross, er en skotsk artist som blandt andet er kendt for at være hjernen bag bandet Randolph’s Leap samt deres ansigt udad til. Adam Ross er en af Skotlands mest værdifulde lyrikere og har skrevet flere smukke sange. Hans musik er en god blanding af pop og traditionel skotsk folkemusik, hvor han både har udgivet hjemmeproduceret solo musik og studieproduceret musik sammen med bandet Randolph’s Leap. Derudover optræder han også live, hvor han kan fortrylle et helt publikum til stilhed. Adam Ross er i øjeblikket aktuel med et nyt album Staring at Mountains, der blev udgivet den 14. januar 2022, og som indeholder dejlige og rolige melodier inspireret af traditionelle skotske folkemelodier. Adam Ross´ musik kan klart anbefales, hvis du godt han lide behagelig musik med en historisk baggrund, hvor der er mulighed for at bruge flere timer på at fordybe sig.

Mogwai

Mogwai er et post-rock band som blev dannet tilbage i 1995 i byen Glasgow, og har siden da udgivet ni albums i alt. Derudover har bandet fået mange fine anmeldelser og er med årende blevet mere og mere kendt. Mogwais musik kan beskrives som eksperimental post-rock og har været inspirationen til mange post-rockbands verden over. At bandet startede tilbage i 90’erne betyder dog ikke, at de ikke stadig er aktuelle. I 2021 udgav de et nyt album As The Love Continues, og i samme forbindelse skal de til foråret på Europa turné, hvor de gæster Danmark den 30. april i Den Grå Hal i København og den 2. maj i Voxhall i Aarhus.

Pinc Wafer

Artisten Pinc Wafer, som går under det borgerlige navn David Waters, fandt på sit kunstnernavn ud fra ‘Wafer sandwichen’, som han selv beskriver som crispy, krummende og med en god smag af vanilje. Altså ord som også nemt kan beskrive Pinc Wafers musik, som overordnet set er kendt for at have en unik “soveværelses”-lyd, der, på trods af dette, altid er velproduceret. Derved kan man også sige, at artisten Pinc Wafer i langt større grad har en ‘feeling’ end en lyd. Pinc Wafer er en af de nyere artister og startede tilbage i 2019 med at udgive musik, og har i 2021 udgivet en ny EP ved navn Needed. I øjeblikket er han aktuel med singlen “0%”, som kan beskrives som elektronisk med en lo-fi lyd.

Walt Disco

Walt Disco er et skotsk queer-goth-glam rockband, som er både moderne og essentielt. Bandet har netop annonceret udgivelsen for deres debut-album Unlearning, som kommer til at lande den 1. april 2022. I denne forbindelse er Walt Disco også aktuelle med deres nye single “How Cool Are You?”. Bandets musik har en helt særlig lyd, der kan beskrives som tordnende, industriel og følelsesladet mixet med stærke tekster. Foruden at have deres egen særprægede lyd, så berører bandet også essentielle emner, hvor deres debut-album vil komme til at omhandle de upolerede sider af livet som queer-person. Dermed er det nemt at konstatere, at bandet Walt Disco laver musik der er både relevant og vigtig, og som er i øjenhøjde med nutidens ungdom.

Spyres

Bandet Spyres, som er en af Skotlands spirende stjerneskud fra Glasgows undergrund, startede tilbage i april 2019, og siden er det kun gået op ad. Spyres’ musik kan beskrives som gennembrydende og med stærke riff-basserede melodier, perkussion og en stærk vokal. På nuværende tidspunk har de slået i gennem med hits som “Outsider”, “Fake ID” og “I Don’t Care”, der er blevet spillet flittigt på den britiske Radio 1, og som har over en million streams på Spotify. Det er derfor ikke til at sige hvad fremtiden vil bringe for dette unge band, men en ting er sikkert, og det er, at der med garanti vil bliver udgivet mere musik fra deres side!

Tjek også disse fede artister ud:

Fatherson
LVRA
Paulo Nutini
Vanlves
Vistas

Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com