24 feb FABRÄK – Tre numre vi hører på repeat
Foto: COLORROOM (Pressebillede)
Rebelske FABRÄK stormer fremad og har virkelig travlt for tiden, men midt i deres koncertforberedelser og udgivelsesræs har vi lige fået sneget os ind for at få tre numre ud af dem, som de har sat ord på. På denne måde håber vi på at få bare et lille indblik i hvad der inspirerer gruppen.
FABRÄK er et af de navne der virkelig har taget fart det seneste stykke tid, med deres oprørske fanden-i-voldskhed og moshpit-infektiøse energi som bliver spændende at se forløse sig til VEGAs udvalgte på lørdag. De har jo allerede leveret mindeværdige optrædener hvor de blandt andet til ZULU awards dansede på bordene og sendte stikpiller ud til højre og venstre med “DAARLIGT.”
Med nu fire singler ude kan man høre en lidt broget lyd der indeholder punkede basgange, 80’er lignende trommemaskiner og et stærkt fundament i hiphopgenren. Vi har forsøgt at danne os et overblik over hvor denne lyd kommer fra og det må siges at de trækker på mange forskellige inspirationskilder hvor deres svar især afspejler deres måde at gøre deres helt egen ting på.
Young Dolph – “1 scale”
– Fordi Young Dolph var fucking sej og han stjal tronen som kongen af Memphis fra Elvis Presley
Lyt til “1 scale” lige her
Phlake – “Vendetta”
– …fordi det så latterligt sindssygt et beat
Lyt til “Vendetta” her
Cabal – “Sjælebrand”
– fordi det er vores boys og vi fucker med alt de laver. Det ik ligesom alt andet der kommer ud af vores lille taberland
Lyt til “Sjælebrand” her