04 feb Black Country, New Road – Ants From Up There
Foto: Rosie Foster (Pressebillede)
Label: Ninja Tune
Udgivelsesdato: Fredag den 4. februar 2022
Det er den første fredag i februar, og ligesom samme dag sidste år er britiske Black Country, New Road klar med en ny, eksperimenterende og fremragende albumudgivelse.
4/5 Stjerner
For næsten lige præcis et år siden (364 dage) udkom Black Country, New Roads længe ventede debutalbum For the First Time. Albummet blev taget aldeles godt imod, både her på redaktionen og i resten af musikverden; den blev rost til skyerne for sin unægtelige originalitet og sågar nomineret til Mercury Prize 2021, hvor den fik en plads på shortlisten over årets bedste album-udgivelser i Storbritannien. Kort sagt har de syv, stadig purunge englændere haft enorm succes med deres fælles, musikalske projekt, og i dag udkommer deres andet album Ants From Up There.
Da den fjerde singleforløber til skiven “Snow Globes” udkom i januar, kunne man tænke (eller frygte), at bandet måske allerede havde løftet sløret for det meste af den kommende udgivelse, sådan som tilfældet var med For the First Time. Men nej! De fire singleforløbere udgør ikke engang halvdelen af det endelige album, hvilket naturligvis er en stor glæde, for alle os Black Country, New Road-fans. Singleforløberne havde på forhånd indikeret med krystalklarhed, at vi havde et særdeles varieret album i vente. Der er langt fra “Bread Song”s lange flader og stille udtryk til “Chaos Space Marine”s teatralske staccato-klaver og nærmest helt David Bowie’ske omkvæd, videre til “Concorde”s opbyggende karakter og endelig “Snow Globe”s stilfærdige eftertænksomhed.
Albummets resterende seks numre samler det hele til en lang og aldeles fornøjelig forestilling. Overordnet kan man om denne nye plade sige, at den er betydeligt mindre distorted og frustreret, end debuten var. Stemningen er tværtimod ganske farverig og legesyg, og bandet formår virkelig at gøre deres foranderlige taktarter og finurlige lydflader tilgængelige for lytterne, så disse føler sig helt inddraget i løjerne fra start til slut. Ordet ‘forestilling’ er bestemt ikke tilfældigt valgt; der er virkelig noget meget teatralsk ved albummet. Allerede i løbet af det tredjesidste nummer “The Place Where He Inserted the Blade” er man mentalt i færd med at smide højrøde roser op på en imaginær scene, mens man synger med på det samhørige ‘ba-daa, la-daa, ba-daa, ba-ba-ba-ba-da-da’. Men forestillingen er endnu ikke slut, og man vil for alt i verden heller ikke være foruden outro-nummeret “Basketball Shoes” – albummets tids-præsident med sine godt tolv og et halvt minut. Nummeret afrunder værket på storladen og dramatisk vis med vilde opbygninger og deciderede råb og skrig.
Albummet er kort sagt kreativt, veludført og en fornøjelse at lytte til.
Var man hovedkulds forelsket i bandets aller første singleudspil “Athens, France” og “Sunglasses” tilbage i 2019, vil man måske savne noget af den frustrerede og inderlige nerve, der indbegreber deres lyd i den tid. Men man må huske, at det var en fandenivoldsk kompromisløshed, der muliggjorde denne lyd til at starte med, og det er den samme kompromisløshed, der rykker bandet videre. Black Country, New Road lyder præcis, som de vil, hvor meget succes de end har opnået med en tidligere lyd. Og det kan man ikke andet end at tage hatten af for.
