25 feb Band of Horses – Things are great
Foto: Stevie and Sarah Gee (Pressebillede)
Label: BMG
Udgivelsesdato: Fredag den 4. marts 2022
Hestehviskerne fra Band of Horses er tilbage med et sublimt album. Things are great er ikke bare parterapi – det er alle relationerne mellem mennesker, der er til behandling. Mens nogle sange giver elektrochok til forståelsen af mellemmenneskelige forhold, går andre mere nænsomt og pædagogisk til værks. Men de fleste går lige i hjertekulen.
4/5 Stjerner
Things are great sætter tankerne i gang. Med Benjamin Bridwells nostalgiske og originale highpitch lyd kastes man direkte tilbage til the ”millenial years”, hvor de med deres drømmende og melankolske lyd gjorde sig til talerør for en hel generations angst og håbefulde forventninger om en ny verdens komme. Albummet er således gennemgående kendetegnet ved en kontrastlyd af både vemodighed og styrke. De har endnu engang skabt et alternativt rockalbum, der underlægger sig både den klassiske lyd man kender Band of Horses for, men som også rækker ind i en ny tid med nye ideer og revolutionære lyde som gør, at det spirende håb, der blev tændt i de tidligere år i deres musik, nu indfries fem år senere i et tæt på fuldendt album.
Med sange som ”Hard Times” og ”In Need of Repair” konfronterer Benjamin Bridwell svære følelser og sætter sig i øjenhøjde med sit publikum. Her kan man ikke undgå at blive rørt. Nummeret ”Hard Times ” klinger af noget meget jordnært og som hårde hjerteslag, når Creighton Barrett får trommerne til at skabe en monoton men forførende lyd.
Den røde tråd gennem albummet er længsel og melankoli, hvilket høres og mærkes tydeligst i åbningssangen ”Warning Signs” som lægger ud med Benjamin Bridwells drømmende stemme og bliver efterfulgt af en opbygning af eminent trommespil, som der til sidst rammer klimaks og cementerer bandets unikke evne til at forene modsatrettede følelser som tristesse, længsel, optimisme og håb. En klar favorit og et eminent åbningsnummer som ligger op til en forventning om at resten af albummet tager os med på flere rejser tilbage til os selv; til de længsler og drømme der gjorde os til dem, vi blev.
Selvom albummet er næsten komplet gennemført så lever afslutningsnummeret ”Coalinga” ikke helt op til resten af albummets lyd, og synes at mangle den ellers allestedsnærværende kreativitet og forekommer lidt rodet komponeret. Men dette er også noget af det eneste kritiske man kan sige om albummet.
Efter de 10 sange har man hørt albummet færdigt, og man sidder tilbage med en både opløftende men også sørgmodig og tung stemning i kroppen, præcis som man kender det fra tidligere udgivelser af Band of Horses. Med deres nye album er de altså tro mod deres egen lyd og stil, og albummet vil sandsynligvis begejstre deres fans.
– Skrevet af Emil Bertelsen
