10 hurtige til… Plàsi

Foto: Amanda Gylling (Pressebillede)

I morgen, fredag den 4. februar, udgiver den græsk-svenske artist Plàsi sit andet album ‘Foreign Sea’, der er spækket til med følelser og dybe tanker, som alle tager udgangspunkt i den igangværende pandemi. I forbindelse med albumudgivelsen har vi stillet Plàsi ti spørgsmål, der giver et spændende indblik i tankerne og processen bagved.

Den græsk-svenske kunstner Plàsi, med det borgerlige navn Mikael Bitzarakis, udgav sit første musik tilbage i 2016, og efter udgivelsen af hans debut-EP Now and Then har han fået meget opmærksomhed på den globale folkscene, og har siden fået omkring 65 millioner følgere fordelt på streams og loyale live følgere. Hans musik kan grundlæggende beskrives som behagelig, romantisk og charmerende. Disse elementer kan også overføres til hans kommende album, som dog indeholder et nyt perspektiv der skubber hans musik i en ny spændende retning.

Under den globale pandemi har Plàsi, ligesom alle andre, været nødt til at forholde sig mere passiv end ellers, og han har derfor ikke haft de sædvanlige muligheder for at tilegne sig inspiration til nye sange. På baggrund af dette har Plàsi måtte være opfindsom, og han endte derfor med at skabe en fiktiv verden, som han i stedet kunne bruge som udgangspunkt for hans kommende album Foreign Sea. Herudfra har vi stillet Plàsi ti hurtige spørgsmål, hvor han uddyber tankerne bag albummet. Hans svar kan læses herunder.

1. Min musik er…?

– Min musik er min måde at reflektere over ting omkring og inde i mig selv. Teksten kombineret med en melodi er den bedste måde, hvor jeg kan beskrive et minde, en følelse eller en tanke.

2. Jeg begyndte at lave musik, fordi…

– Jeg startede allerede i en alder af 12 år. I Jeg kan huske, at jeg sad ved klaveret, da jeg opdagede min træng til at komponere musik. For nylig, da jeg kiggede i nogle gamle CD-mapper, fandt jeg nogle af mine første optagelser, og konkluderede at dette, allerede den gang, måtte have været min vej at udtrykke mig på. Jeg kunne ikke tale om det eller vise det på nogen anden måde.

3. Jeg finder inspiration i…

– kontraster. Idéerne kommer ofte til mig, når jeg har set eller oplevet en større kontrast der modsætter sig min almindelige hverdag. Det kan være lige så nemt som et tykt lag tåge der lægger sig over havet, og dermed skaber en mystisk følelse, som jeg ikke har følt i noget tid. Eller et socialt event, som jeg bare ikke kan forstå, og som derfor får mig til at skrive for at kunne forstå det.

4. Det vigtigste for mig, når jeg laver musik, er…

– at give sangene nok tid til at lade dem vokse på mig i forskellige miljøer. Mine første idéer til sange kommer ofte fra en pludselig inspiration, men før jeg kan færdiggøre kompositionen og lyrikken, bliver idéerne ofte nødt til at cirkulere rundt hos mig i noget tid, for at jeg kan finde det helt rigtige tidspunkt.

5. Det sejeste sted, jeg kunne forestille mig, at spille med min nye album er…

– Hvis jeg skal drømme stort, så ville jeg sige The Royal Albert hall. Jeg har aldrig været derinde faktisk, men bare det at være ude foran den er nok til at føle bygningens atmosfære. Jeg har haft nogle støre gigs i kirker på grund af akustikken og følelsen som skabes der, og jeg forestiller mig at dette må være den ultimative version af den følelse, men i et rum der er skabt til koncerter.

6. Sangen jeg har arbejdet mest med på Foreign Sea er…

– formentlig “One Last Night” med Rosemary & Garlic. Denne sang er meget sensitiv, både lyrisk og musikalsk, hvilket gjorde at mine producere og jeg brugte meget tid på at finde den rigtige balance i både optagelses og mixing faserne. Det var ligesom at lege med noget meget skrøbeligt, der kunne gå i stykker, hvis du ikke var meget forsigtig eller hvis du ville løbe for hurtigt væk fra den. Derudover blev vores to vokaler nødt til at blive optaget i forskellige lande på grund af pandemien, hvilket gjorde at vi blev nødt at arbejde på nye måder end dem vi var vant til, hvor at kunne finde en fælles ‘feeling’. Jeg tror virkelig at vi endte med at finde den symfoni, og det er en speciel følelse at lytte til den for mig, når jeg tænker på det arbejde vi var nødt til at lægge i det for at få det til at fungere.

7. Om Foreign Sea ville folk blive overrasket over at vide…

– den lyd som er blevet optaget helt ovre fra den snedækkede svenske ø Gotland, til den varmere græske halvø Peloponnesus. Der er altså taget optagelser i København, Stockholm, Nederlandene og helt ovre i Florida. Tak til alle de artister som har været med på albummet og til alle de musikere som har medvirket på dette album.

8. En sang på albummet, som fortjener et ekstra lyt, er… Fordi…

– den sidste sang “Until Midnight”. Lyrisk er den ret tung og dyb, da jeg diskuterer frihedskonceptet, og hvor langt en person er villig til at gå for at ændre definitionen af det. I og med at jeg er halv græsk, viste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle sige til de strikse tiltag, som der blev taget i Grækenland under pandemien. Tiltag såsom udgangsforbud efter klokken 17:00, og/eller de påtvunget tekstbeskeder, som man skulle sende for at godtgøre, hvorfor man forlader sit hus. Men sangen er også musikalske mix af græske traditionelle instrumenter og min mere traditionelle lyd, der gradvist blandes gennem sangen og resulterer i en outro, som er speciel for mig.

9. Historien bag albummets titel er…

– Albummet ‘Foreign Sea’ er et fiktivt sted, som jeg besøgte under pandemien for at finde inspiration og fred. Siden alle de kontraster og elementer, som jeg normalt får inspiration af, var væk, blev jeg denne gang nødt til at skabe dem inde i mit hoved. ‘Foreign Sea’ er et sted, hvor jeg havde mulighed for at reflektere over minder, følelser og verdenen omkring mig.

 10. Når man lytter til mit album, skal man…

– lukke sine øjne og lade sit sind rejse med sangene hvor end de tager dig hen. Eller hvis man foretrækker at have øjnene åbne, så er det nu så nemmere end aldrig før at læse sangenes lyrik, siden de nu er blevet tilgængelige sammen med sangene på de fleste streaming platforme. Og send mig en besked på De Sociale Medier, hvis der er noget som du undre dig over ved de nye sange!

Lyt til Plàsis nyeste single “Chasing The Sun” fra hans kommende album Foregin Sea her:

Liv April Theede Lauridsen
livapriltheede@bandsoftomorrow.com