28 jan Ugens vigtigste albumudgivelser // Uge 4

Foto: Holm // Daniel Hjorth (Pressebillede)

Det er igen blevet fredag hvilket markerer afrundingen på endnu en uge fyldt med god musik. Vi har forsøgt at finde de vigtigste albumudgivelser der er kommet i løbet af ugen og kuratere i det så der er lidt til enhver smag.

MØ – Motordrome

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har glædet os til at høre ny musik fra MØ – hvem har ikke det? Det betyder altså også at hendes nye album selvfølgelig skal dækkes! Motordrome tager den skandinaviske popmusik som vi er vant til at høre fra MØ og mikser den sammen med de dystre temaer fra den anarkistiske “teen-punk” tid i kunstnerens liv, hvilket allerede kan høres fra åbningsnummeret “Kindness” og på “Cool to Cry” hvor en forvrænget guitar driver sangen frem. Albummets navn kommer af en dødsdrom, hvor man på motorcykel kører i cirkler med hastigheder der trodser døden, og skildrer MØs tankestrøm og angst som hun oplevede i hælene på at have turneret i flere år samt ovenikøbet at pådrage sig en vokalskade. Motordrome markerer en frisk start fra MØ som bliver enormt spændende at følge med i fremover, og 2022 bliver også året hvor pop-sværvægteren tager på roadtrip igen med en masse koncerter i Europa og Nordamerika. I anledningen af hendes nye album har vi valgt fem sange, der har fået MØ hertil hvor hun er i dag.

Writhe – Awaiting a Tide

Noise-rock kvartetten Writhe fra København udtrykker forvirring med deres nye album Awaiting a Tide som i sin grundfølelse afventer et skift. Bandet har lagt masser af mørke, modstand og kærlighed i deres navigering igennem den post-moderne rockmusik, som drager inspiration fra amerikansk litteratur og DIY-kultur. Albummet er fyldt med energiske tracks som “Beacon” og sangen “Sleep in Fire” hvor hurtige trommer og forvrængede guitarer brager derudaf. Men der er også plads til langsommere numre, især på afslutningsnummeret “Lights Out,” hvor fornemmelsen af at det hele falder fra hinanden virkelig kommer til udtryk. Writhe blander flere årtiers rockmusik på de ti sange som udforsker følelsespaletten og hvor frontpersonen Nick Magnussons fængende sangskrivning farverigt beskriver vores emotionelle diversitet som mennesker.

Brimheim – can’t hate myself into a different shape

Brimheim er virkelig strøget hurtigt til tops og manifesterer sin position som en af de største danske artister lige nu med udgivelsen af sit debutalbum. can’t hate myself into a different shape åbner op for følelserne og lokker lytteren ind i Brimheims atmosfæriske univers som udvider sig mere og mere omkring dig. Dette kan især høres på sangen “poison fizzing on a tongue” som ekspanderer og bliver mere og mere storslået imens Brimheim åbner op omkring et giftigt forhold. Sangene på albummet er fulde af emotionelt mørke og Brimheim viser sig fra sin sårbare side, men supplerer af og til bedrøvelsen med et håb og lidt humor så det hele ikke bliver så trist. Den dansk-færøske sangskriver viser også sin evne til at skrive ørehængende hooks på sangen “this week’s laundry” som handler om de små banaliteter i hverdagen som at købe ind eller vaske tøj, og er en indre monolog hvor Brimheim forsøger at overbevise sig selv om at alting er ok selvom man knap nok hænger sammen. Det har været svært at undgå Brimheim som igennem hele 2021 er blevet rost til skyerne med både Gaffa-forside og A-rotationer på både P3 og P6 – og lur mig om det ikke holder ved lidt endnu. Du kan læse vores mere dybdegående anmeldelse af hele albummet lige her.

Holm – Why Don’t You Dance

Frontpersonen fra Yung, Mikkel Holm Silkjær, har ikke haft meget tid til at sidde stille siden de udgav albummet Ongoing Dispute for blot 12 måneder siden. Han har nemlig arbejdet på sit soloprojekt Holm ved siden af. Why Don’t You Dance er inspireret af Raymond Carvers novelle af samme navn, som fik Holm til at indse at han havde været nede i lang tid. Soloprojektet er fyldt med de mest ærlige tekster sangskriveren har nedfældet, og understreger hans kærlighed for lyrikken. Albummet går en balancegang imellem energiudladninger med fængende guitarmelodier som “The Rope” og hudløst ærlige numre hvor lytteren opfordres til at høre godt efter som på “Like A Dog” og det afsluttende titelnummer. Soloprojektet er Mikkel Holm Silkjærs plads til at have det sjovt og være single, hvor han ikke skal indgå i parforholdet Yung med tre partnere, så han har mulighed for at gøre det helt til sit eget. Så gå ind og tjek ufiltrerede Holm ud, det kan kun anbefales herfra!

Highasakite – Mother

Norske Highasakite har længe været aktuelle og skrabet bunkevis af lyttere sammen på tværs af landegrænserne. Nu er de ude med deres femte fuldlængdealbum Mother som har været på tegnebrættet siden 2018 og fik et kæmpe kreativt boost af Corona-pandemiens udbrud. Bandet udnævner selv værket som deres bedste hidtil og nævner især hvor tilfredse de har været med at fastholde den vision de har haft for albummet siden starten. De har udvidet amplituden og dyrket yderpunkterne i deres musik mere end nogensinde før med meget elektroniske og storslåede produktioner som tydeligst kommer til udtryk på “Autopsy” der udvikler sig fra en storladen popbanger til et technotrack som kører derudaf. På numre som “Tell Her Yourself” eller “So Cold” spiller de på den smukke sangstemme fra Ingrid Helene Håvik, men de tillader sig også at pakke hendes stemme ind i effekter på andre numre som “Under The Same Sky” der virkelig understreger de elektroniske indflydelser. Der er blevet gjort plads til meget på pladen og det er meget let at forstå popduoens stolthed over deres værk!

Lyt også til disse nye EP- og albumudgivelser:

Asbjørn – Boyology
Julia Logan – Everly Foreverly
Philip Wiese – Ciao Papá
Vaaje – Put On A Smile