08 jan The MInds Of 99 – Infinity Action
Foto: Simon Birk (Pressebillede)
Label: NO3
Udgivelsesdato: Fredag den 7. januar 2022
Da The Minds of 99 annoncerede at de ville livestreame på Instagram torsdag den 6. januar klokken 23, lå det lidt i kortene, at der ville ske noget stort. Det næste Minds-album var lige på trapperne. Med ‘Infinity Action’ formår landets største band både at please den enorme fanskare, de fik etableret med Solkongen, men det vidner også om et band, der tør tage chancer.
4,5/5 Stjerner
Det er svært ikke at sige Parken, når man siger The Minds of 99, for med koncerten i sensommeren sidste år, blev bandet det lys for enden af tunellen, som alle var så desperate efter – og så var det nok også der, de cementerede sig som det største navn, vi har. Allerede på Infinity Actions første nummer, ”Vi Vokser”, bliver den rørende, storladne stemning, som stadig sidder i min krop efter koncerten i Parken, i den grad trigget. The Minds of 99 har en helt særlig evne til at skabe sange, der giver følelsen af, at der er noget stort i vente. ”Vi Vokser” er et pragteksempel på en sang, der bygger op til et klimaks, som kun lige-ved-og-næsten bliver indfriet, hvilket gør, at man stadig er sulten efter endnu mere storladenhed, når sangen når mod sin ende.
Magien fortsætter med albummets stærkeste sang, ”Under Din Sne”, og det elektroniske univers man allerede forbinder med det neongrønne, sci-fi, Infinity Action-univers, som vi allerede er bekendt med, på grund af de seks singler, bandet har fordelt løbende ud over de sidste to år. Et univers man lige skulle spore sig ind på og vænne sig til. Derfor, bliver overraskelsen ikke mindre, da Infinity Action pludselig ændrer kurs med ”Krop Som En Sten”, som har et mere folkeligt og fjollet udtryk, end man forventer efter de første fire tracks. Måske er det fordi, jeg føler, at jeg allerede har identificeret mig med lyden af Infinity Action gennem de singler, jeg i forvejen kender. Ikke desto mindre så er der mange af sangene på den sidste halvdel af albummet, der fremstår lidt som afstikkere. De gør det i hvert fald umuligt for mig at sætte dem i bås som det stadionrockband, jeg husker dem som i Parken.
Den legesyge kreativitet banker ud gennem de geniale produktioner, der agerer den røde tråd på albummet. De sange, der er på engelsk, fremstår stadig lidt mystiske. Måske de er en del af en større plan? På dansk lykkes Niels Brandt til gengæld endnu engang med at proppe uanede mænger af følelser og betydninger ind i ord og sætninger, der i andre sammenhænge ville fremstå aldeles banale. På en eller anden måde hører man bare mere efter, når det er Niels Brandt, der synger.
Infinity Action er på mange måder præcis det, vi alle sammen håbede på. Samtidig er jeg forbløffet og overvældet. For der sker rigtig meget, og det gør, at man aldrig rigtig er sikker på, i hvilken retning kursen er sat. Alligevel runder ”Sikke En Sang” albummet af i genkendelige toner med noget, der minder om fællessang. Og på den måde slutter vi på mange måder, hvor vi startede. Det er storladent, det er håbefuldt og det er soundtrack til coronaårene, som vi aldrig glemmer.
