Svenske Tiger ligger på spring forud for kommende album

Foto: Oliver Olsson (Pressebillede)

Medlemmerne i det svenske band Tiger har hver for sig længe været relevante i den svenske musikbranche. Forenet under samme banner går det også meget godt, og de er nu ved at være klar til at udgive deres debutalbum hvor den nyeste single “Panna Mot Panna” er at at finde på listen.

Den svenske popgruppe Tiger er ved at være klar til at udgive debutalbummet Rhodos og har i den forbindelse sluppet singlen “Panna Mot Panna” som er den tredje sang vi får inden albummet udkommer. Denne gang har de skruet op for tempoet i en ultimativ pop-basker med elguitar, synths og fængende melodier som kan få dig op af stolen. Bandet skriver tekster der kan relateres til af alle, ligesom “Panna Mot Panna” handler om et afbrudt forhold og den viden man har om forholdet, efter alt er slut, når man kigger tilbage på det. Sangen er derfor fuld af sorg, men afspejler også et håb for fremtiden og sætter hjerte og smerte i klare rammer med en instrumentering der giver alle afløb for deres musikalske lyster.

Du kan finde sangen på spotify lige her.

Tags:
Asger Thede Jensen
asgerjensen@bandsoftomorrow.com