24 jan Oplev enestående Takykardia til marts
Foto: PR
Takykardia rammer Lille VEGA og brager igennem med en svævende musikoplevelse.
Torsdag den 24. marts klokken 21:00 spiller den danske trio Takykardia i Lille VEGA, hvor du vil kunne opleve deres anmelderroste debutalbum Better performet live. Takykardias musik er svævende, fortryllende og dragende, og består af catchy popelemenneter sammen med alternativ R&B, trip-hoppede beats, UK-Jazz, 90’er dance og dreampop.
Takykardias musikunivers er både fortryllende og spændende og skaber et rum, hvor man som lytter bliver ekstra opmærksom og nysgerrig. Dette univers skabes på baggrund af en innovativ og dynamisk instrumental baggrund sammen som indeholder soniske teksturer og interessante pophooks. Derudover er sangteksterne både ærlige og indtryksfulde og berører emner såsom begær, angst og venskab.
Hvis du kunne tænke dig at opleve Takykardia live, kan du finde billetter på VEGAs hjemmeside her.