21 jan Modsætningsfuld single med masser af kontraster fra Goss featuring Mercedess
Foto: Goss // Andre Hansen (Pressefoto)
Goss går sammen med Mercedes på hans nyeste single “Blue”, som er udgivet i dag. En melankolsk og opløftende sang med fokus på hvordan alting er en uløselig del af os som menneske.
I dag har Goss udgivet singlen “Blues” featuring Mercedess, og annoncerer i samme omgang sit kommende album I FEEL LIKE PLANET EARTH, som er klar den 25. februar. Goss er en artist hvis musikalske rejse har taget fart det seneste stykke tid. Siden 2017 har han haft flere udsolgte koncerter, optrådt på blandt andet Roskilde Festival og Heartland Festival samt udgivet sit debut album Group Therapy i 2020.
Singlen “Blue” og samarbejdet med Mercedess er skabt ud fra en fælles interesse og fascination af hinanden, hvoraf singlen er et produkte af deres første tur sammen i studiet. Singlen “Blue” omhandler hvordan man er en uløselig del af alting, hvordan alt er flydende og hvordan vi bliver farvet af verdenen og verden ligeså bliver farvet af os. Disse flydende elementer, som er fint flettet ind i sangteksten, kan også tydeligt høres i musikken. Om singlen fortæller Goss:
– Jeg kan godt lide at sangen på sin egen måde både er melankolsk og opløftende på sammen tid. Jeg arbejder generelt meget med modsætninger og spillet mellem det mørke og lyse er noget af det der giver den her sang liv. Den samme ting findes i produktionen: Der er eksempelvis stor kontrast mellem guitarerne som har en slut 60’er / start 70’er vibe og så rytmesektionen som er en form for indie take på et trap beat. Som hvis Eagles havde lavet en sang med Kid Cudi.
Imens du venter på det nye album fra Goss, kan du ligesom os høre hans nye single på repeat. Den kan findes på Spotify lige her.
Derudover tager Goss også afsted på Danmarks turné i marts og april. Så hvis du er helt forelsket i hans musik, kan du overveje at tage til det. Turnéen er på i alt 19 byer. Heriblandt København, Aarhus, Odense og Randers.