25 jan Der er lagt i kakkelovnen til nostalgitrip og farvet lys med Fusia på Dexter
Foto: Simon Duschek Jepsen (Pressebillede)
Forbered dig på hvad som helst, for det er lige præcis hvad Fusia har lovet når de til februar kommer og fester med til Bands of Tomorrows Uimodståelige på Dexter.
Der bliver ikke sparet på noget hos Fusia der tværtimod skruer helt op for charmen og det pink lys når de med 80’er inspireret popmusik kommer og indtager Dexter. Skabt ud fra et skæbnesvangert opslag på Facebook omkring dannelsen af et dansk Coldplay har Fusia siden da skabt organisk popmusik fyldt med farver og et engelsksproget tekstunivers som tager udgangspunkt i forsangeren, Kristoffer Randers, personlige overvejelser om sin hverdag. Senest har bandet været aktuelle med EP’en Ebony som vi skrev om i efteråret sidste år. Og er du stadig nysgerrig på hvem disse drenge er, så kan du lære dem bedre at kende her, da vi havde dem som Ugens Upcoming tilbage i november.
Vi glæder os rigtig meget til at byde dem velkommen til Dexter – event på facebook kan findes her!