Nordiske Hits // Uge 49

Foto: DØSSI // Monica Engeseth (Pressebillede) 

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

DØSSI – “let’s be okay”

Vi starter playlisten ud med en smuk ballade fra DØSSI. “let’s be okay” er bygget op omkring en fingerspillet guitar, der blidt danner den grundlæggende harmoni, mens DØSSIs stemme i omkvædet ømt synger “We’re not okay / Let’s be okay”. Sangen er faktisk lidt en julesang uden helt at være en julesang, da den handler om de forventninger, som medfølger i juletiden, hvor man skal have en perfekt juleaften, en perfekt familie og et perfekt liv. Det er en skøn sang at lytte til i en tid, hvor det bliver hurtigt mørkt, og man skal minde sig selv om, at fokusere på alle de smukke lys.

Huset – “Inget så vackert”

Det Göteborg-baserede band Huset har leveret playlistens næste nummer “Inget så vackert”. I versene introduceres vi til den ærlige tekst, sunget af forsanger Johan Hammerlids nærværende vokal, mens omkvædenes storslåede proportioner er produceret af Eric Dahlqvist, som også synger kor. “Inget så vackert” blev egentlig skrevet for tre år siden, men de kunne aldrig få den til at sidde lige i skabet. Det krævede at ordsproget “slå dine darlinger ihjel” blev taget i brug på nogle alt for lange vers, og nu kan de så præsentere slutresultatet i form af en dybsindig og sårbar popballade.

Timur – “Førhen”

For at vende blikket mod Danmark, kan man med fordel se i retning af Timur, der har udgivet nummeret “Førhen”, som er førstesinglen på den odenseanske rapper og producers kommende album af samme navn. Beatet er roligt, men beholder stadig en tyngde, som lægger en god bund til Timurs tilbagelænede rap. Den eftertænksomme tekst gør nummeret perfekt til en lang togtur hjem, hvor man fordyber sig i det rum, som musikken skaber og historien udfolder sig i.

Ellers Tilføjet:
Alexander Grandjean feat. Aniya Teno – “Ocean in the Making”
AURORA – “Heathens”
Benji & Banden – “Du og jeg, Sofienberg”
Bent Prize – “Walk Instead of Waiting”
Dutty Dior – “HIBACHI”
døssing – “chai wallah Shub”
Elvstrøm – “Ties”
Emma Elisabeth – “Manic Pixie Dream Girl”
EMMA SEE – “Wasting Youth”
Emilia Anastazja – “Flower House”
Esben Svane – “Ikke et ord”
Ess Bogale – “My Love”
Iben – “Childish”
Jaya Merichau – “HVILKEN VEJ”
Kaizer – “Hello The Beat”
LÉON – “Fade Into A Dream”
Little Dragon – “Drifting Out”
Otto – “The Get out Song”
PIPI – “Fanget i noget flot”
Sweet Tempest – “Modern Justice”
Szim – “Hos Mig”
Wilma Nea – “Days Like This”

Gustav Rasslan
gustavrasslan@bandsoftomorrow.com